Vælg en side

Onsdag den 19. juni kl. 17.00-19.30 i Frederiksberghallerne, mødelokale 3

?Medlemstallet i idrætsforeningerne på Frederiksberg steg igen i 2018. Det er godt gået?

FIU vil inden for de givne rammer gøre, hvad vi kan for at understøtte fortsættelsen af den udvikling på Frederiksberg. Hvis økonomisk støtte på nogen måde kan bidrage til at gøre jeres forening stærkere og bidrage til jeres fortsatte udvikling, så kom til dette møde. Der er faktisk fine muligheder for at hente økonomisk støtte til at iværksætte nye tiltag, ikke mindst fra DIF og DGI´s Foreningspulje.

Vi inviterer derfor til et udvidet formandsmøde, hvor der er særligt fokus på, at I kan få sparring og direkte hjælp til at udvikle nye tiltag, og ikke mindst søge om økonomisk støtte fra relevante puljer og fonde.

Program kl. 17.00-18.00:
  • Velkomst
  • Status og aktuelle planer for udvikling af foreningsidrætten og jeres rammer på Frederiksberg FIU
  • Status på foreningssamarbejde med kommunale institutioner
    • Børnehaver
    • Skoler
    • Flygtninge- og fritidsguiderne
  • Bordet rundt med nyt fra foreningerne

 Program kl. 18.00-19.30:

  • Nye initiativer og ansøgninger til puljer og fonde
    • Få overblik over hvilke fonde og puljer I kan søge
    • Få hjælp til konkrete ansøgninger
    • Få input til hvordan I kommer fra idé til virkelighed
    • Få generel sparring til udfordringer i jeres forening

Idrætskonsulenter fra FIU og DGI Storkøbenhavn vil være til stede og hjælpe med udvikling og konkretisering af idéer til nye foreningstiltag og ansøgninger om økonomisk støtte til disse.

Efter fælles oplæg fra FIU/DGI kan I vælge enten at sidde sammen med andre foreninger og idéudveksle eller – med hjælp fra en idrætskonsulent – selv sidde og arbejde med et konkret tiltag/ en konkret ansøgning.

Hver forening kan deltage med op til tre personer. FIU vil byde på lidt mad og drikke kl. 19.30. Tilmelding sker på mail til fiu@fiu-frederiksberg.dk inden søndag den 16. juni.

Vi glæder os til at se jer
Mange hilsner FIU