Vælg en side

Kære fodboldklubber

Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV) knokler fortsat på med klargøringen af banerne, hvor sneen og nattens hårde frost er en markant udfordring. Dette resulterer desværre i, at salt og maskinel indsats ikke har helt den ønskede effekt, hvorfor FGV har koncentreret indsatsen om at få nogle få baner klar til brug.

Meldingen fra FGV er følgende forventning kl. 15.00 (og dermed også henover weekenden)

  • Bane 3 + 6 forventes som de eneste bane at være ”grøn” og klar til brug
  • Øvrige baner (og dermed også både Frederiksberg Idrætspark, Nandrupsvej og skolebanerne) er helt eller delvist saltet, men forventes ikke at være klar til brug.

FGV arbejder videre med banerne på mandag, hvor vi vender tilbage med en ny udmelding om banernes stand.

Med venlig hilsen

Frederiksberg Idræt