Vælg en side

Halinspektør med ansvar for et af landets største idrætsanlæg

  • Er du en tydelig leder med passion for foreningslivet, og trives du i et job med stor frihed?
  • Har du ambitioner om at gøre et af Danmarks største idrætsanlæg endnu mere attraktivt for brugerne?
  • Kan du bidrage kreativt til den kommercielle udvikling i en veldrevet organisation med en åben og positiv kultur?
  • Forstår du betydningen af tydelig kommunikation og vigtigheden af at møde medarbejdere og brugere i øjenhøjde, og kan du gå forrest med et positivt sind?
  • Kan du sikre driften af et stort anlæg ved at sikre løbende vedligehold og udvikling, samtidig med, at du har fokus på borgernes adgang og brug af faciliteterne? Kan du fastholde en stabil økonomi, samtidig med du afspejler brugernes ønsker og behov i budgettet og holder styr på regnskabet?

Så er det muligvis dig, vi leder efter som ny Halinspektør til Frederiksberghallerne!

 

Om Frederiksberghallerne og Frederiksberg Idræt 

Frederiksberghallerne er en del af Frederiksberg Idræt, der er en selvstændig paraplyorganisation for den organiserede idræt på Frederiksberg. Frederiksberg Idræt’s formål er at varetage idrættens interesser på Frederiksberg, herunder at skabe de bedst mulige vilkår for idrætsforeningerne, både hvad faciliteter og profilering af idrættens tilbud angår.

Frederiksberg Idræt driver fem større idrætsanlæg, der tilsammen huser ca. 59 idrætsforeninger og danner den daglige ramme om knap 22.000 aktive idrætsudøveres hverdag midt i storbyen.

Frederiksberg Idræt har et tæt samarbejde med idrætsforeningerne, udmøntet blandt andet via brugergrupper på de enkelte anlæg, samt forskellige idrætsfaglige udvalg.

Frederiksberg Idræt har sammen med Frederiksberg Kommune vedtaget ambitiøse visioner for udviklingen af idrætslivet på Frederiksberg – med det primære mål at få flere idrætsaktive borgere på Frederiksberg.

Det fremtidige mål for Frederiksberg Idræt og deres 30 faste medarbejdere er fortsat at servicere og udvikle foreningstilbuddene på de enkelte anlæg samt at sikre et bredt udbud og en høj kvalitet af idrætstilbud i samarbejde med både kommunen, foreningerne og eksterne samarbejdspartnere.

Om jobbet 

Med reference til Frederiksberg Idræt‘s direktør får du det overordnede ansvar for drift og administration af Frederiksberghallerne, som er Frederiksberg Idræt’s største anlæg. Du indgår i Frederiksberg Idræt’s ledergruppe, bestående af den adm. direktør og de tre halinspektører, som sammen arbejder målrettet på fortsat at forbedre rammerne for aktiviteterne på anlæggene. Brugerne er primært idrætsforeningerne, men der er også eksterne indlejere tilknyttet anlæggene i både dag- og aftentimerne.

  • Du får ledelsesansvaret for i alt 6-7 medarbejdere, og dine arbejdsopgaver omfatter:
  • Daglig ledelse og administration af idrætsanlæggene
  • Indgåelse af aftaler og kontrakter med brugere af idrætsanlæggene
  • Ledelse og motivation af medarbejderne på anlægget
  • Overordnet ansvar for reparations-, vedligeholdelses- og renoveringsprojekter på anlægget og på tværs i Frederiksberg Idræt, herunder en bred berøring med leverandører (rådgivere, entreprenører m.v.)
  • Fastholdelse og udvikling af den høje brugertilfredshed, herunder dialog med brugerne
  • Planlægning og initiativer til bedre udnyttelse af anlæggenes kapacitet, herunder de kommercielle muligheder ved udlejning mv.
  • Ligeledes forventes du naturligt at indgå i og dyrke relevante netværk. Du får en udstrakt grad af frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag, som i en vis udstrækning også vil indbefatte møder og aktiviteter om aftenen og i weekender.

Om dig  

Du motiveres af at skabe de optimale rammer for idrætsforeningerne og af at udvikle og drive disse i overensstemmelse med brugernes behov og ønsker. Du er i dag i berøring med foreningslivet og har derigennem et engagement og en god forståelse for foreningsbrugere og for, hvad der kræves for succes. Du har relevant erfaring med personaleledelse, og vi lægger vægt på, at du er både service- og forretningsorienteret i din tilgang til opgaverne. Det er væsentligt, at du har kendskab til regnskaber og erfaring med at udarbejde budgetter. Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikative evner.

Som person er du;

  • motiverende og har gennemslagskraft
  • udadvendt og inspirerende
  • handlingsorienteret og proaktiv
  • systematisk og struktureret
  • robust og vedholdende
  • positiv, loyal og humoristisk.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund, som underbygger ovennævnte kompetencer indenfor planlægning, ledelse, bygningsstyring og kommunikation, men vi stiller ikke krav til en specifik uddannelse.

Du tilbydes 

En spændende og udfordrende stilling i en aktiv, udviklingsorienteret idrætsorganisation med en bred berøringsflade til idrætsudøvere, brugere og borgere på Frederiksberg. Stillingen giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Interesseret? 

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen her: Halinspektør med ansvar for et af landets største idrætsanlæg – LandauHeadhunting.com

For yderligere information kan du kontakte Olivia Jensen fra Landau Headhunting på mobil: 2554 2785. 

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

#Jobopslag #Lederstilling #Idrætsanlæg #Frederiksberghallerne #Foreningsliv #Fællesskab #Lederskab #Karrieremulighed