Vælg en side

Vi har glædeligt fået mulighed for at benytte skolernes kunstgræsbaner til de foreninger, der normalt har aktiviteter indendørs.

I første omgang er her fordelingen mellem foreningerne samt retningslinjerne.

Vi vender snarest muligt tilbage med information om adgang til banerne, da det på nogle baner kræver adgangsbrikker.

Vi forventer at få banerne delt op på midterlinjen, og derfor kan de benyttes af to hold á max 10 personer ad gangen.

Rammerne for åbningen af skolernes kunstgræsbaner er som følger:

–          Ingen, hverken trænere eller spillere, må møde op til træning, hvis de har tegn på sygdom

–          I har alene adgang til anlægget i de præcise tider, som I er tildelt (I har ikke adgang før, og forventes af forlade anlægget ved sluttidspunktet).

–          I skal under alle jeres tider på banerne have udpeget en ansvarlig leder, som koordinerer og tager vare på, at jeres hold efterlever reglerne for brug af baner.

–          Retningslinjerne fra DIF og DGI for udendørs idræt med og uden kropskontakt samt for indendørs idrætter, der etablerer udendørs aktiviteter, skal til hver en tid overholdes. Retningslinjerne findes her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/viden-vaerktoejer/viden-vaerktoejer/saadan-haandterer-du-corona-krisen-i-foreningen/genaabning-af-udendoers-idraetter/dgi-og-difs-retningslinjer-for-udendoers-idraet

–          I forhold til jeres brug af skolernes kunstgræsbaner gælder følgende konkrete begrænsninger:

o   Træningen skal tilrettelægges i grupper på max 10 personer inkl. én træner

o   Træningstider skal tilrettelægges på en måde, så der på anlægget kun er de grupper, som I har banetid til. Nye træningsgrupper har først adgang til anlægget og banerne, når tidligere grupper har forladt anlægget.

o   Alle træningsgrupper skal holde sig inden for den anviste bane, dvs. har man to hold samtidig på én bane, må ingen på noget tidspunkt træde fra den ene bane til den anden, heller ikke for at hente bolde.

o   Spillerne skal møde direkte ved indgangen til banen, og præcist til tiden (der er ingen adgang før, og vi må ikke skabe trafikpropper ved indgangen).

o   Inden træningen skal træneren sørge for, at alle får afsprittet hænderne, hvortil I som forening skal have det nødvendige udstyr

o   Forældre og andre har ikke adgang til banerne før, under og efter træningerne.

o   Ved skift mellem to træningsgrupper med børn er det trænerens ansvar, at alle målstolper på banerne skal rengøres, hvis målene har været benyttet.

o   Der må ikke laves øvelser, hvor spillerne læner sig op af hegn eller andre installationer op anlægget

–          Adgangen til anlægget er alene for idrætsmæssige aktiviteter

–          Det er vigtigt I tager vare om, at alle myndighedernes anvisninger om at holde afstand, vaske/spritte hænder og ikke møde frem, hvis man har symptomer på sygdom, efterleves

–          Det er 100% foreningens ansvar, at jeres hold/medlemmer efterlever reglerne herover om brug af faciliteterne. Hvis reglerne ikke efterleves, vil det få den konsekvens, at vi igen lukker foreningens adgang til brug af faciliteterne.

–          Der er ikke adgang til omklædningsrum og toiletter.

–          Der er ikke adgang til vand. Der bliver heller ikke stillet rengøringsmaterialer til rådighed for foreningerne. Det er derfor foreningernes eget ansvar at medbringe midler til at opretholde gode hygiejneforhold.

Fordelingen løber fra og med mandag den 18. maj og indtil der åbnes op for at foreningerne, kan gå indendørs igen.

Da dette er en hastesag bedes I melde tilbage til undertegnede inden i morgen fredag den 15. maj kl. 15.00 om I vil benytte jeres tider eller ej.

Hører vi ikke fra jer, kan jeres tid bortfalde.

Spørgsmål vedrørende banerne stiles til Karina Ildor Jacobsgaard Tlf. 22 37 42 29 // karina@fiu-frederiksberg.dk