Kære foreninger,
Vi er jo i en stadig dialog med de fleste af jer, i en eller sammenhæng – og derfor kan vi også fornemme, når der er uafklarede spørgsmål der trænger sig på.
- Lige nu spørger en del af jer ind til det forslag der er blevet stillet af en håndfuld kommunalpolitikere: Etablering af kønsneutrale omklædningsrum!
Lad mig blot konstatere, at det ikke er et træ der er groet i FIU’s baghave. Det er heller ikke et træ som vi og idrætten er blevet indblandet i at plante. Vi har ikke engang leveret skovlen til at grave hullet. Det er alene et forslag som er fremsat, iflg. vores vurdering, af ideologiske årsager. Der er ingen bagvedliggende argumenter, erfaringer eller undersøgelser der tilsiger, at vores idrætsanlæg har et efterslæb eller et akut behov i forhold til det fremsatte forslag.
Liste Ø vil gerne sikre, at alle borgere kan deltage i idræts- og fritidsaktiviteterne på Frederiksberg, udtaler en repræsentant for partiet forleden til dr.dk – udtalelsen falder naturligvis på baggrund af, at idrætten m.fl., herunder Frederiksberg Idræt (FIU), ikke umiddelbart er imponeret over forslaget.
Og hvorfor er vi så ikke det?
Først praktisk: Jamen, alle borgere har altid kunne deltage hos idrætten. Alle der har lyst. Ganske enkelt.
Lang tid før vi vidste, at der er over 60 forskellige, definerede køn, løste vi i Frederiksberg Idræt/FIU udfordringer, hvor idrætsudøvere, af forskellige årsager, ikke ønskede at klæde om med deres med- udøvere.
Fra starten af 90’erne har det fx været piger/kvinder med tørklæde, mennesker der var vansirede efter ulykker, psykisk ustabile medborgere og mødre med babyer.
Det har sjældent været et problem at finde en separat omklædning på de etablerede idrætsanlæg, ud fra en åben og empatisk dialog med brugerne og idrætsforeningerne. Nogle få anlæg er selvfølgelig tynget af små og trange omklædningsforhold, hvor det kan være vanskeligt at anvise løsninger, men absolut lige så vanskeligt at bygge om eller til, hvis den læsning skulle strejfe nogen.
Dernæst metode: Idrætten er aldrig nogensinde så meget som minimalt blevet hørt eller inddraget, før forslaget blev stillet. Ganske vist påstår et par politikere, at der har været en dialog med idrætten ”gennem den kommunale forvaltning”. Dette postulat er sjovere end det er virkeligt. De politikere der påstår, at der har været en direkte forudgående dialog med idrætten om emnet, taler i bedste fald mod bedre vidende. I værste fald omgås de sandheden letsindigt.
Det sidste får i øvrigt både forslaget og den politiske modus operandi til at virke forhastet. Vi har gennem årtier haft en tradition for dialog og afstemning af interesser mellem idrætten og det politiske bystyre, så vejen tidligt var banet for relevante og værdiskabende projekter. Nu er vi åbenbart nået til et punkt, hvor mindre fraktioner af politikere mener sig langt bedre vidende end byens 60 foreninger og 22.000 medlemmer, som FIU repræsenterer.
Jeg tænker, at man politisk burde revurdere hele tilgangen til denne sag, droppe den stærkt ideologiske tilgang, udvise en smule demokratisk snilde og respekt og få en dialog på forkant om det reelle behov samt mål og midler på området, med idrættens interesse- og driftsorganisation på Frederiksberg.
I den ombæring kunne vi jo så sammen forholde os til den reelle størrelse af den signalerede udfordring. Der kunne nemlig let være andre vinkler, med andre minoriteters mulige behov. Alene problemstillingen med specielt de unges forkvaklede syn på kroppen – læs gerne til inspiration https://www.antidoping.dk/om-anti-doping-danmark/nyheder/add-og-lms-modtager-midler-fra-sygeforsikringen-danmark. FIU’s medvirker, som altid, gerne til at afdække det mulige behov og prioriteringer, i et bredere perspektiv.
- Vi kan også mærke på jer, at det kniber med tiden i foreningerne – det kniber med tid til administration, til medlemspleje, til klubudvikling, til deltagelse i fagprojekter og til deltagelse i møder og arrangementer faciliteret af FIU, kommunen eller andre væsentlige udbydere, samtidig med et nærmest eksploderende informationsoverload, så at sige.
Vi anerkender om nogen, at jeres foreningshverdag meget tit er særdeles komprimeret med alt hvad det indebærer at drive forening. FIU’s klare mål er derfor, at jeres behov altid skal være i centrum, både når vi informerer, inviterer og giver muligheder for projektdeltagelse.
Ikke at vi skal være smagsdommere – vi skal blot sørge for at være (ekstra) meget opmærksomme på at prioritere og koordinere både administrative opgaver, tiltag og informationer, som vi overvejer at dele med jer. Den 2 årige halfordeling fx er iværksat ud fra samme ambition, nemlig at gøre foreningshverdagen mindst mulig kompliceret.
Derfor forsøger vi også at få en løbende dialog med kommunen og kommunale partnere, så vi netop kan koordinere informationsstrømmen og ind i mellem, med lidt held og lidt kløgt, begrænse mængden af tilbud om deltagelse i alverdens idrætsperifere projekter.
Måske vi skulle overveje én fælles kalender, administreret af FIU, hvor foreningerne kunne orientere sig og hente relevante tilbud, dokumenter m.v., fra alle interessenterne på området på Frederiksberg?
Har I gode ideer eller kommentarer til ovennævnte, hører vi meget gerne fra jer. Vi ses den 21. marts til repræsentantskabsmødet.
😃Michael
