Vælg en side

Så er der igen mulighed for at møde andre foreningsledere, høre om seneste nyt i idrætten på Frederiksberg og måske blive inspireret til at gå hjem og gøre nogle ting lidt anderledes, end I plejer.

Invitationen er udsendt og tilmeldingsfristen er torsdag den 17. november.

Onsdag den 23. november 2022 kl. 17.00-19.30 i Frederiksberghallerne

Til dette formandsmøde kan du blandt andet blive opdateret på Frederiksberg kommunes og FIU’s plan for udvikling af byens idrætsfaciliteter, samt på tværs af foreningerne og FIU drøfte hvordan vi på forskellig vis kan arbejde for at optimere udnyttelsen af idrætsfaciliteterne.

Du kommer også bl.a. til høre om FIUs arbejde med pilotprojektet med FA2000, ODK og Familieidræt omkring af fremme frivilligheden og dermed afhjælpning af mange foreningers udfordringer at bemande træner- og lederposterne. Sidst men ikke mindst er formandsmødet også chancen for at mødes med ledere fra andre idrætsforeninger fra Frederiksberg.

Program kl. 17.00-18.10:
• Velkomst
• Frederiksberg kommunes budget for 2023 – hvad betyder det for foreningsidrætten
• FIU’s aktuelle facilitetsudviklingsplan
• Hvordan sikrer vi sammen optimal udnyttelse af de begrænsede idrætsfaciliteter – herunder brug af bookingsystemer og aktivitetsoptælling
Program kl. 18.20-19.30:
• Præsentation med vidensdeling fra FIU’s frivilligprojekt
• Fortsættelse af Bevæg dig for livet-projektet efter 2023 – mål og indsatsområder
• Planer for markering af FIU’s 100 års jubilæum i 2023
• Bordet rundt med nyt fra foreningerne

Hver forening kan deltage med op til tre personer. FIU vil byde på lidt mad og drikke kl. 19.30.
Tilmelding sker på mail til fiu@fiu-frederiksberg.dk inden fredag den 18. november. Husk at skrive, om I deltager i både møde og middag.

Vi glæder os til at se jer ☺

Mange hilsner
Frederiksberg Idræt