Vælg en side

VIL I HAVE FLERE PIGER med I JERES FORENING?  

Pigeprojektet F.I.T. har til formål at bidrage til at få flere piger i alderen 10-13 år til at dyrke idræt i foreningerne på Frederiksberg. Desuden/ydermere har projektet/indsatsen fokus på at fremme trivsel og lifeskills for piger, både på og udenfor banen.

Mange piger stopper desværre til deres idræt allerede i de tidlige teenageår. Derfor ønsker vi, i samarbejde med Center for Ungdomsstudier (CUR), at løfte trivslen blandt piger i foreningsidrætten på Frederiksberg. Trænere spiller en central rolle for børn og unge, da idrætten udgør den største enkeltstående fritidsarena i børn og unges liv. Denne arena kan medvirke til at øge børn og unges trivsel og mentale sundhed. Men hvordan kan vi understøtte trænere, så de i højere grad kan arbejdes systematisk og intentionelt med trivsel i idrætten? Projektet tager afsæt i antagelsen om, at systematisk arbejde med trivsel kan bidrage til at piger og forældre i højere grad tilvælger og prioriterer idrætten på kort og langt sigt. Sammen med jer foreninger, ønsker vi at skabe de bedste muligheder for, at flere piger får en livslang passion for bevægelse og deltagelse i foreningslivet.

 

HVAD FÅR I SOM FORENING UD AF AT VÆRE MED?

Du/jeres trænere og instruktører får tilsendt et ugentligt samtalepostkort, som tager afsæt i forskellige relevante emner, der kan styrke fællesskabet, øge trivslen samt skabe kultur for refleksion og personlig udvikling blandt pigerne i jeres forening. Trænere på et udvalgt hold får tre supervisionsgange i løbet af 10-12 måneder, hvor de får vejledning og sparring på, hvordan de kan bruge samtaleværktøjerne og facilitere nogle gode samtaleprocesser med holdet. Derudover får trænerne mulighed for at være en del af et netværk med andre trænere, som er med i projektet, og som også arbejder med trivsel i deres idræt.

Som en del af projektet arbejder vi også på at oprette nye og FASTE foreningsaktiviteter/-hold for foreningsuvante piger eller senstartere sammen med foreningerne og fritidsklubberne på Frederiksberg. Vi bistår foreningen med brobygning til fritidsklubberne, markedsføring, faciliteter m.fl. Derudover vil træneren på et eventuelt nyt hold også skulle deltage i workshop, anvende samtaleværktøjer og planlægge 3 supervisionsgange – se nedenstående.

 

HVAD KRÆVER DET AF JERES FORENING AT VÆRE MED I PROJEKTET?

  • Deltagelse på én workshop (både ledere og trænere).
  • Trænere skal anvende samtalepostkort én gang om ugen (maks 3-4 minutter i slutningen af én træning.)
  • Koordinering og planlægning af 3 supervisionsgange på et år (træneren skal afsætte maks. 30 min. efter sin undervisning samt tid til trivselsmåling med pigerne til en træning).
  • Trænere og ledere skal bistå med planlægning og afvikling af én times forældremøde i samarbejde med CUR.
  • Deltagelse på maks. 2 årlige netværksmøder, men henblik på sparring og erfaringsudveksling samt udvikling af relevante samtaleemner.
  • Deltagelse i evaluering af projektet.

Ønsker I at være med i projektet, så kontakt projektleder Tine Damm Timming på tine@fiu-frederiksberg.dk. Jeg ser frem til at høre fra jer😊

 

Læs mere om workshop, supervision og opstart af nye idrætsaktiviteter

Gennem en række aktiviteter i projektet er det ambitionen at præsentere trænere og foreningsledere for den nyeste viden om pigers trivsel og foreningsdeltagelse, samt introducere til projektets redskaber og værktøjer, som skal  bruges i forbindelse med træning. 

Workshop

Ledere og trænere skal deltage på en workshop, hvor de præsenteres for den nyeste viden om pigers trivsel og foreningsdeltagelse. Derudover præsenteres projektets redskaber og værktøjer, som både trænere og ledere skal være bekendt med.

Helt konkret sættes der fokus på, hvordan man som træner konkret og funktionelt indtænker trivselstematikken som en integreret del af aktiviteten. Workshop/kursus består af følgende elementer:

  • Sjov, tryghed og udvikling! – kort introduktion til tweens, motivation og foreningsliv
  • Fra ”det kan jeg ikke” til ”Det skal jeg nok lære” – kort intro til priming og ”Growth Mindset”
  • Vi spiller dem gode til såvel spillet på som udenfor banen – idrættens metahistorie som en analog øvebane, hvor vi træner mod, relationelle færdigheder, det at kunne håndtere fejl, samtidig med at vi også er et fællesskab med idrætsfaglige ambitioner.
  • Husk at de går til idræt – ikke trivsel! – at arbejde med trivsel uden at instrumentalisere selve aktiviteten.
  • Fra ”Gå sammen 2 & 2 til ….” – etablering af inkluderende idrætsfællesskaber gennem tydelige rammer og træning af deltagernes relationelle færdigheder.
  • Når kropslige erfaringer bliver til bærbare erfaringer” – italesættelsen af idrættens potentielle transferværdi.
  • Fra forhør til refleksion (arbejdstitel) – hvordan anvendes dette redskab i praksis!

Kurset/workshoppen er på to timer og tilbydes i analog version. Ydermere får I adgang til et optaget webinar, der giver trænerne mulighed for selv at gå ind og se kurset igen, når det passer ind i deres hverdag.

Supervision

 

 

Opstart af nye idrætsaktiviteter eller hold

Ønsker I at oprette nye idrætsaktiviteter eller hold i forbindelse med pigeprojektet, så læs med her.

Alle medvirkende foreninger og instruktører tilbydes hjælp og vejledning til diverse opgaver i forbindelse med udvikling og oprettelse af nye idrætsaktiviteter uanset om det er i samarbejde med fritidsklubber i fritidsklubtid, om det er indenfor normal foreningstid eller om I ønsker at opstarte morgenhold for alle piger i alderen 10-13 år. Vi tilbyder:

1. sparring på markedsføringsmateriale

2. bistå jer med at undersøge mulige ledige tider og faciliteter

3. bistå med rekruttering af instruktører/trænere

4. sparring på puljeansøgninger til udstyr eller lign.

5. bistå med kontakt til fritidsklubber og øvrige samarbejdspartnere

OBS: Det er vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning og involvering i forbindelse med oprettelse af nye idrætsaktiviteter eller hold samt at jeres forening er ansvarlige for at udvikle, starte og drive idrætsaktiviteterne med hjælp og støtte fra projektleder.

Kontaktinformation på playmaker

Tine Damm Timming

Tine Damm Timming

Idrætskonsulent