Vælg en side

Information til Idrætsforeningerne

 

Idræt på Tværs 0.5 – Idrætsforløb i SFOer og klubber

Frederiksberg Kommune har valgt at prioritere nogle ressourcer til at fortsætte samarbejde mellem SFO’erne og fritidsklubberne og lokale foreninger i kommunen. Frederiksberg Idræt har været sparringspartner i processen og vi ser på jeres og børnenes vegne positivt på, at bevægelse i SFO- og fritidsklubregi fortsat bliver prioriteret af kommunen.

Initiativet “Idræt på Tværs 0.5” går i store træk ud på at få idrætsforløb ud til institutionerne, for at give børnene mulighed for at prøve og deltage i forskellige idrætter i trygge rammer. Derudover vil instruktører fra jeres foreninger være i stand til at imødekomme børnenes forskellige evner ved at skalere undervisningen, så alle kan være med og have det sjovt, samtidig med de får bevæget sig. 

Om idrætsforløbene

Èt forløb vil typisk være 1 times aktivitet om ugen i fire sammenhængende uger. Forløbene vil oftest finde sted på institutionens tilhørende skole eller i deres egne faciliteter. I enkelte tilfælde kan aktiviteten foregår i en anden idrætsfacilitet. Det er vigtigt, at det er samme instruktør, der er til stede hver gang, da det vil forbedre chancerne for at skabe gode relationer til børnene. Det er en fordel, hvis pågældende instruktør forestår træningen i foreningen, når/hvis I inviterer til prøvetræning, med det formål, at nogle af dem melder sig ind i jeres forening efter forløbet. 

Som forening vil dét at lave idrætsforløb i SFO’er og klubber være en god rekrutteringsplatform, hvis I gerne vil øge antallet af medlemmer i målgruppen 0-3 klassetrin eller 4-6 klassetrin. Derudover bidrager I til udvikling af jeres instruktører, og i høj grad også til pædagogernes evner samt til børnenes lyst til at ville og kunne bevæge sig.  

Opsummering

  • Et forløb er på fire uger af én times varighed hver uge med samme instruktør.
  • Forløbene foregår oftest ude på skolernes eller SFO’erne og fritidsklubbernes faciliteter.
  • Børnegrupperne er 6-9 år (SFO) hhv. 10-13 år (fritidsklub)
  • Forløbene ligger i de tidlige eftermiddagstimer, typisk mellem kl. 14.00 og 16.00

Ansvarsfordeling

Foreningen modtager godtgørelse på op til 2.450 kr. pr. forløb for følgende opgaver:

Foreningen er ansvarlig for:

  • Finde instruktører/trænere som er vant til at arbejde med målgruppen og som kan stå for relevant undervisning.
  • Sende faktura til FIU efter hvert forløb på instruktørløn, administration mm.
  • Foreningen giver FIU informationer om foreningens hold med ledige pladser for målgruppen, som FIU videreformidler til børn, forældre, SFO og fritidsklub efter endt forløb.
  • Bistå instruktører/trænere med fysisk tilstedeværelse efter behov. (FIU vil i den nye aftale ikke være til stede som tidligere).
  • Aflønning af egne instruktører/trænere inkl. forberedelse- og transporttid. (Det er VIGTIGT, at instruktørerne møder i god tid, så de har tid til at finde faciliteten, gøre aktiviteterne klar i form af udstyr og sikre at den ansvarlige pædagog er klar med børnene.)
  • Udfylde spørgeskema til evaluering efter hvert forløb. Evalueringsskemaet kan findes her: Evaluering efter hvert forløb

FIU er ansvarlig for:

  • Kontakt til SFO’er og Fritidsklubber, herunder booking af faciliteter, planlægning af dag/tid, koordinering med ansvarlig pædagog 
  • Bistå med markedsføring efter hvert forløb
  • Understøtte foreningerne ved behov

Vil din forening gerne være med?
Så kontakt venligst Tine. Se kontakt information nedenfor.  

 

Kontaktinformation på playmaker

Tine Damm Timming

Tine Damm Timming

Projektleder - Playmakerordning