Alt din forening skal vide om Motivu
Frederiksberg Idræt hjælper foreninger med at markedsføre deres prøvetræninger, ved at få Motivu til at promovere foreningstilbud på sociale medier til de rette målgrupper. Her på siden vil I finde vejledninger og informationer om Motivu for foreninger.
Hvad er Motivu.dk?
Motivu er en digital platform, som faciliterer idrætsforeningernes prøvetræninger, med henblik på at gøre det nemt at tilmelde sig en gratis prøvetræning digitalt, 24 timer i døgnet.
Hvad er det Motivu kan?
Motivu hjælper idrætsforeninger med at skaffe nye medlemmer ved at formidle prøve-træninger på ledige hold. Det kræver blot, at foreningen opretter sig på platformen med de hold, der har ledige pladser. Derved kan børn og voksne se, hvad der er af ledige pladser og tilmelde sig en gratis prøvetime. Ved at bruge Motivu får man som forening et samlet overblik over, hvem der er tilmeldt prøvetræninger, og hvilke hold det drejer sig om, ligesom træneren på det enkelte hold får direkte besked om tilmeldingen på e-mail. Motivu-værktøjet gør desuden, at foreningen automatisk får kontaktoplysninger på alle tilmeldte.
Fordele ved motivu.dk
- Det er let for borgere at tilmelde sig en prøvetræning
- Man har et overblik over alle tilmeldinger til prøvetræninger
- Trænerne kan automatisk få besked om tilmeldinger
- De tilmeldte kan automatisk få en mail efter prøvetræning om, hvordan de melder sig ind
- Man kan let angive ferie- og lukkeperioder
- Man kan integrere motivu på sin hjemmeside, så alle ens hold med ledige pladser automatisk ligger på hjemmesiden også
- FIU og Bevæg Dig for Livet laver gratis markedsføringskampagner for træninger på Motivu (se mere her:
Motivu Abonnement | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk))
- Man kan let dele et link til ens side med gratis prøvetræning. Dette link kan deles i facebookgrupper, i mails til tidligere medlemmer, i medlemmers netværk m.m.
Frederiksberg Idræt vil gerne hjælpe jer!
I Frederiksberg Idræt ser vi Motivu som en uundværlig platform med stort potentiale. Derfor vil vi anbefale, at så mange foreninger som muligt vil gøre brug af Motivu, og vi hjælper jer gerne i gang med at bruge platformen. Vi har udarbejdet en række vejledninger, og hvis noget driller, så står vi altid klar ved telefonen. Kontakt én af vores ansvarlige idrætskonsulenter Teis Nielsen på teis@fiu-frederiksberg.dk eller 40431993.
Vil I gerne gøre jeres Motivu-træninger endnu mere attraktive, så læs her: Motivu – Tips og tricks | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk)
Hvad gør FIU og Bevæg Dig For Livet?
FIU og Bevæg Dig For Livet giver rabat, så det ikke koster foreningerne særlig meget at bruge Motivu-systemet, og desuden markedsfører/reklamerer vi holdene på Facebook og Instragram. Læs mere om, hvad det koster og hvilke målgrupper FIU og Bevæg Dig for Livet laver markedsføringskampagner for her: Motivu Abonnement | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk).
FRBdans:
En af de foreninger, som har fået stor værdi ud af Motivu, er FRBdans, der som nystartede forening, skulle ud og danne sig en hel ny rekrutteringsbase. Mikkel Lynge, formand for foreningen, har være særdeles begejstret for det værktøj som Motivu er:
”FRBdans er utroligt glade for at bruge Motivu til at rekruttere nye medlemmer til vores forening. Vi er en ny forening og har derfor ikke et naturligt rekrutteringsgrundlag, som de fleste andre foreninger. På bare 4 uger har vi haft ca. 90 unikke danseinteresserede tilmeldt til en af vores prøve-træninger. Uden brug af Motivu ville den høje deltagelse ikke være mulig. Dertil er det et godt værktøj til at Kontakte dem, der har været til en prøvetræning. Før skulle vi sende e-mails og sms’er individuelt til hver enkelt, hvilket tog meget tid. Vi vil helt sikkert fremover benytte Motivu”, udtaler Mikkel Lynge fra FRBdans.
KB:
Men Motivu er ikke kun interessant for nystartede foreninger, der skal bygge en medlemsbase op. Den er også for større, etablerede foreninger, der kan bruge platforment til at nå ud til målgrupper, som deres traditionelle kanaler ikke altid fanger. Fodboldklubben KB har erfaret dette i deres brug af Motivu:
“Motivu har vist sig som en særdeles effektiv måde at nå ud til interessenter, som vi ellers har svært ved at nå via vores traditionelle kanaler. Hertil er platformen fin til at styre træningsdeltagelse, når vi kalder ind til vores årgange med ventelister”. udtaler Franz Dupont, Sportschef i KB.
Motivu:
De foreninger, som lægger lidt kræfter i at oprette deres hold på Motivu, får generelt også store fordele. Som Morten Nørsten, direktør og medstifter af Motivu, siger:
”Generelt kan vi se at de klubber som får flest tilmeldinger, er dem som har gode billeder og beskrivelser. Nogle klubber er også gode til selv at postere træningerne på deres Facebook side, i lokale Facebook grupper, sende ud via e-mails og lignende. Det bevirker at vi kan lave mere re-targeting annoncering, som er annoncering til personer som besøgt set siden, men ikke har tilmeldt sig endnu) – og det er ekstremt effektivt”.