Det er idrætsforeninger, som står for forløbene, så vil børnene også opleve, hvordan det vil være at gå til foreningsidræt. Forhåbentligt vil det føre til, at børnene vil melde sig ind i foreningen, som vil være med til at udvikle dem endnu mere.

Til idrætsforløbene er børnene selv med til at udfordre sig selv og have en medbestemmelse, i hvad der skal laves. Derudover stilles børnene overfor idrætslige udfordring, som de til dels selv skal finde måder at klare. Det kunne være via forhindringsbaner, hvor de skal finde løsninger, til at klare forskellig forhindringer. Et andet eksempel kan være, at de skal kaste en bold efter noget. Her skal de selv korrigere, så de efter hvert forsøg kommer nærmere at ramme rigtig sted med bolden.

Idrætsforeningerne er gode til at starte og slutte på samme måde, hvilket skabe genkendelighed hos børnene. Børnene lærer, at når instruktører siger det her, så skal vi gøre det her.

Herudover lærer børnene at modtage kollektive beskeder, stå på række, vente på det bliver deres tur og meget mere.

Ved at børnene og pædagogerne kommer ud og prøver idrætter andre steder, end i deres egen institution, så får de også ny inspiration. Det kunne være, hvordan er rummet indrettet, eller hvilke redskaber i rummet motiverer børnene til bevægelser sig.

Pædagogerne får ligeledes inspiration til, hvordan de idrætsfaglige instruktører præsenterer og håndholder regler. Fx ved boldkast til hinanden, skal man sikre sig den anden er klar til at modtage, eller at man altid skal sikre sig, der ikke er nogen i den retning man kaster bolden.

Med idrætsforløb og den flyers institutionen modtager fra FIU, har pædagogerne mulighed for at hjælpe forældrene til at finde idrætstilbud til netop deres børn. Pædagogerne kan ud fra forløbene se, om den specifikke idræt har været noget, der har tiltalt det enkelt barn, og informere forældrene om den glæde barnet har udvist for idrætsforløbet.

At pædagogerne bliver klar over de idrætstilbud, som er i deres nærområde, så får de nye snitflader til forældrene. Det sker ved at viden om idrætstilbud, kan de bruge til videregive til forældre, så deres børn kan få de glæder og udviklingsmuligheder, som der er i foreningsidrætten.

Til sidst kan forløbene være med til at udvikle forældresamarbejde. For hvis forældrene har flere fællesting (at deres børn går i samme børnehave og idrætstilbud), giver det bedre mulighed for, at de kan snakke sammen. 

Institutionerne vælger ofte at bruge forløbene på en af følgende 3 måder til i forbindelse med fællesskaber:

1. Sætter børn sammen fra forskellige stuer (fx. 3 fra hver stue), for at skabe fællesskab på tværs af stuer. Dette ses ofte ved de ældre børn.
2. Skaber sammenhold på stuer, hvor der er kommet nye børn til, som skal lærer hinanden at kende.
3. Skabe nye fællesskaber på en stuer. Idrætsforløbene kan være med til at skabe nye fælleskaber på tværs af nuværende fællesskaber/grupper på stuen.

Idrætten er generelt god til at inkludere udsatte børn og unge. foreningsidrætten er en helt anden arena, end hvad børnene er vant til. Derfor giver den nye muligheder at være sammen på, også for udsatte børn. I idrætten er det verbale sprog underordnet, da det er kroppen der er i fokus.

I idrætten kan man være med på mange måder. Det vigtigste er at børnene selv føler de har været med, og haft det sjovt. Om man er aktiv med i legen, hjælper instruktøren, boldhenter, dommer, hepper eller noget helt andet, er underordnet, bare barnet selv har følt, at man har været en del fælleskabet og aktiviteten.

Til idrætforløb møder børnene nye voksne(instruktørerne), som de knytter en relation til og som kan være med til at virke som rollemodeller.

Frederiksberg Fritidspas giver mulighed for at børn, unge og nytilkomne flygtninge kan få økonomisk støtte til at betale kontingentet til en fritidsaktivitet (max 2.000 kr. pr år). læs mere her: Om Fritidsvejledning (frederiksberg.dk)