- vi ta'r hånd om idrætten på Frederiksberg

Foreningsundersøgelsen 2026

FIUs Foreningsundersøgelse 2026

Hvert andet år gennemføres FIU foreningsundersøgelse.

Foreningsundersøgelsen giver i tillæg til den daglige dialog med foreningerne et samlet billede af foreningernes situation, udfordringer og udviklingsmuligheder.

I Foreningsundersøgelsen 2026 kan du blandt andet læse om, hvordan foreningerne oplever deres udvikling og hverdag, hvor svært det er at rekruttere frivillige, trænere og personer til centrale poster, og hvilke udfordringer de forventer vil fylde i de kommende år.

Undersøgelsen ser også på foreningernes organisering og afhængighed af nøglepersoner, deres oplevelse af faciliteterne samt samarbejdet med FIU, skoler og daginstitutioner.

Foreningerne på Frederiksberg er forskellige, og derfor undersøges det også, hvordan svarene varierer mellem små, mellemstore og store foreninger. På en række områder sammenlignes resultaterne desuden med tidligere foreningsundersøgelser.

62 % af FIU’s medlemsforeninger har deltaget i undersøgelsen.

Eksempler på resultater

Mere end hver tredje lille forening oplever at være blevet svækket

Blandt foreninger med op til 100 medlemmer svarer 36 %, at deres forening er blevet svækket gennem de seneste fire år. Andelen er højere end blandt de mellemstore og store foreninger.

Færre oplever rekruttering som svært

Sammenlignet med tidligere undersøgelser er der på flere områder færre foreninger, der oplever det som svært at rekruttere. Blandt andet er udfordringen med at finde trænere til børn og unge mindre markant i 2026 end i 2024. Rekruttering af frivillige, trænere og ledere er dog fortsat en udfordring.

Læs undersøgelsen

Samlet analyse

Læs om undersøgelsens vigtigste resultater, udviklingstendenser og anbefalinger.

Læs den samlede analyse

Udviklingen over tid

Se resultaterne fra 2026 sammenholdt med tidligere foreningsundersøgelser.

Se udviklingen over tid

Forskelle efter foreningsstørrelse

Se hvordan resultaterne varierer mellem små, mellemstore og store foreninger.

Se forskelle efter foreningsstørrelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en notifikation, når vi har nyheder.

Nyhedsbrevet samler op på de vigtigste nyheder, oplyser om relevante events og fortæller gode foreningshistorier.

Hvis du har en god historie, som du gerne vil have formidlet i vores nyhedsbrev, så kontakt FIUs administration, fiu@fiu-frederiksberg.dk