- vi ta'r hånd om idrætten på Frederiksberg

Nandrupsvej Idrætsanlæg – Plads til Piger

Nandrupsvej Idrætsanlæg
Udviklingsprojekt - Plads til Piger

Projektbeskrivelse

Som en del af udviklingsprojekt for Nandrupsvej Idrætsanlæg har FIU været involveret i Lokale og anlægsfondens Plads til piger-kampagne. Dette med ambitionen om, at udviklingen af Nandrupsvej Idrætsanlæg i høj grad skal understøtte FIU’s mål om at endnu flere piger og kvinder skal være en del af foreningsidrætten, hvor indretningen af faciliteterne på idrætsanlæg spiller en vigtig rolle.

I Plads til piger har FIU allieret os med rådgivere fra Grandville og STED, der har indsamlet input fra piger og kvinder, samt ikke mindst overført disse ønsker til konkrete forslag til udvikling af Nandrupsvej Idrætsanlæg. Dermed har piger og kvinder fra FA2000, Frederiksberg Rugbyklub, Frederiksberg VUC og STX samt de lokale fritidsklubber og naboejendomme bidraget med vigtig viden, som forhåbentlig kommer hele Frederiksberg til gavn i udviklingen af byens idrætsfaciliteter.

FIU deltog på Lokale og anlægsfondens konference med afrunding af Plads til piger-kampagnen, hvor også de 5 øvrige involverede projekter delte viden og erfaringer med dialogen med piger og kvinder om behov og ønsker til udvikling af idræts- og fritidsfaciliteter. Plads til piger og Lokale og anlægsfonden har dermed bidraget med vigtig viden til FIU’s arbejde med udvikling af både de nuværende og nye idrætsfaciliteter på Frederiksberg, så indretningen af faciliteterne kan medvirke til at få endnu flere piger og kvinder med i idrættens og foreningslivets fællesskaber.

Læs om hele rapporten her – Nandrupsvej Idrætsanlæg – Plads til Piger

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en notifikation, når vi har nyheder.

Nyhedsbrevet samler op på de vigtigste nyheder, oplyser om relevante events og fortæller gode foreningshistorier.

Hvis du har en god historie, som du gerne vil have formidlet i vores nyhedsbrev, så kontakt FIUs administration, fiu@fiu-frederiksberg.dk