Kom i gang
Alle er forskellige og den idræt, der tiltaler din ven, er ikke nødvendigvis den samme, som tiltaler dig. Der er heldigvis også rigtig mange idrætstilbud på Frederiksberg.
Mange af Frederiksberg Idrætsforeninger er medlemmer af FIU. På siden Idræt på Frederiksberg kan du finde en oversigt over alle de foreninger, som er medlemmer hos os. Foreningerne er delt ind i idrætter, så det er nemt at finde netop den idræt, som interesserer dig. Nogle foreninger har ventelister, og derfor kan det tage tid at få plads på et hold i netop den forening. Hvis det er tilfældet, kan du overveje, om der er en anden idræt du vil prøve – eventuelt samtidig med at du står på venteliste hos den forening, som du allerhelst vil være en del af.
Der er selvfølgelig også andre foreninger, som ikke er medlemmer af FIU. Du kan finde en oversigt over alle foreninger på Frederiksberg på Frederiksberg Kommunens bookingportal. Flere foreninger har også deres hold på platformen Motivu. På Motivu kan du for eksempel søge efter hold til en bestemt aldersgruppe eller hos en bestemt forening, ligesom du gennem Motivu kan booke en gratis prøvetræning.
Frederiksberghallerne
Jens Jessens Vej 16
2000 Frederiksberg
+45 38 77 60 00
fiu@fiu-frederiksberg.dk