- vi ta'r hånd om idrætten på Frederiksberg

Formandens blog

Kære foreninger – og andre der læser med over skulderen 😊

Julen rykker tættere på og med et veloverstået kommunalvalg i baglygtens skær, kan pebernødder og gaveindkøb komme helt frem i fokus.

Men lige et par kommentarer, inden julen helt tager over:

Kommunalvalg 2025

Tillykke til den ”siddende regering” som fortsætter de næste fire år.

Et godt valg koalitionen har fået og en understregning af, at et flertal af kommunens borgere har været tilfredse med den måde byen er blevet ledet på. At det fortsatte bystyre er uforandret og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget ligeså, giver os både en fremadrettet arbejdsro og samtidig muligheden for lidt sammenlignende historik og dermed et yderligere erfaringsafsæt. Ikke så skidt endda, i disse ellers turbulente tider.

I FIU og dermed på vegne af idrætten, glæder vi os til det fortsatte samarbejde, ikke mindst arbejdet med at omdanne Forum til også at kunne facilitere idrætten, endda i stor stil. Endnu engang tak for (indledende) de ambitiøse tanker, drevet fra borgmesterkontoret og sidenhen den samlede opbakning til ideen og prioritering af midlerne, fra den samlede kommunalbestyrelse.

I FIU er vi klar over, at investeringen i Forum vil lægge beslag på en væsentlig del af økonomien i det kommunale råderum, både på anlægs- og driftsramme i flere år fremover. Men vi vil stadig loyalt sørge for, at vores lokale politikere er velorienterede om de (både små og større) projekter som måtte være af betydning for idrætten på Frederiksberg, på baggrund af vores foreningers løbende indmeldinger til os, med ønsker og ideer.

Sportsforum

Lige nu er ovennævnte den arbejdstitel som bruges i projektet. Og til alle jer foreninger, der allerede har tilkendegivet, at I er mere værdigt trængende end andre, når de gælder at få tildelt yderligere facilitetstid:

-Ingen idrætter eller foreninger har principielt forrang, når der inddrages/tilføres yderligere faciliteter, der efterfølgende skal fordeles.

-Det er dog indlysende, at når vi taler om en udvidelse der i gulvplan rummer to arealer af minimum 20×40 meter, skal vi sammen med foreningerne kunne identificere og prioritere en bred vifte af brugere ganske tidligt i forløbet. Dette er vigtigt, alene af den grund, at renovering og ombygning af faciliteterne skal målrettes de eventuelle krav der naturligt er, når en idrætsgren skal have en ny hjemmebane, så at sige.

-På gallerierne (førstesalen) er planen, helt målrettet, at tilbyde en stribe af kampsportsfaciliteter. Hverken mere eller mindre. En bunden opgave, ganske enkelt.

-FIU og kommunen arbejder meget tæt sammen i dette projekt. Herved sikrer vi, at alle beslutninger der har med idrætsdelen af bygningerne at gøre, træffes på et oplyst og fagligt veldokumenteret grundlag. På den måde får Frederiksberg forhåbentlig mest muligt for pengene, i den omfattende renovering der forestår.

-Vi vil hen over foråret starte en dialog med vores medlemsforeninger omkring den (i 2029, godt og vel) ændrede facilitetsstruktur. Implementeringen af Sportsforums lokaliteter betyder helt evident, at andre faciliteter enten bliver mindre belastede eller i nogle tilfælde reelt frigiver tid. Nogle faciliteter skal måske have flyttet lidt rundt på deres brugere og Idrætsudvalgets (IU) fordelingsopgave med trænings- og kampafvikling, bliver med nogle nye og anderledes muligheder når hele facilitetsstrukturen er tænkt og efterfølgende forhandlet igennem med foreningerne.

Phishing, advarsel

I FIU har vi en række mailadresser til både ansatte, formændene for bestyrelsen, idrætsudvalget og økonomiudvalget.

Modtager I en mail angiveligt fra en FIU-person med navn og/eller en FIU-mailadresse (xx@fiu-frederiksberg.xx), hvor I bliver bedt om nogen som helst form for økonomisk interaktion, så bloker afsenderen og læg mailen i jeres digitale skraldespand. Vi kan desværre ikke dæmme op for den her type mails, som typisk ikke har et ”dk” som domæne til sidst i mailadressen, kun advare mod at I reagerer på dem.

Blot for en sikkerheds skyld !

På vej mod 2026

Vi er stadig tidligt i december – til gengæld ved vi af erfaring, at hele måneden står i julens tegn, i større eller mindre grad. Har I spørgsmål eller gode ideer, så ring til FIU’s kontor på Jens Jessens Vej. Vores idrætskonsulenter er altid klar til at tage telefonen eller tage imod dig/jer, hvis I kigger forbi kontoret.

PS. Måske er vi lidt færre på arbejde den 24.12 og dagene derefter – det er overenskomsterne der kræver at vi bli’r hjemme og slapper af med familien i nogle dage 😊

Nu slutter vi året af med bl.a. at udfolde al vores kreativitet og arbejde videre på en velment julehilsen til alle jer foreninger og jeres medlemmer og vores mange samarbejdspartnere, herunder de kommunale politikere og de ansatte i forvaltningen. I hører nærmere, forlyder det fra det hårdtarbejdende Julehilsen-udvalg….

Mange hilsner

Michael

Relaterede nyheder
I disse dage lægger Frederiksberg Kommune nyt asfalt på vejene omkring Frederiksberghallerne.
Foreninger kan nu søge om faciliteter til feriecamps i påsken og sommerferien 2027.
FIU inviterer til fødselsdagsreception for formanden den 23. oktober kl. 15.
Den nye beach handball-bane giver spændende muligheder for både børn, unge og voksne.

Årets formandsmøde i 2024 er netop blevet afholdt

Mandag d. 27 maj markerede dagen for endnu et vellykket og informativt formandsmøde. Stort tak til alle der deltog, ikke mindst repræsentanterne fra de 58 forskellige idrætsforeninger.

Mødets indhold

Søren, direktøren for FIU, åbnede aftenen med en varm velkomst til en aften fyldt med sportsånd. Derefter blev FIU’s Trænerundersøgelse præsenteret, hvilket satte gang i livlige diskussioner rundt om bordene. Efter dette præsenterede FIU’s administration spændende projekter og rapporter som:

 

Du kan finde de to rapporter, Trænerundersøgelsen og Årsanalysen for aktivitetsoptællinger 2023, i deres fulde udgaver her:

 

Se hele FIU’s PowerPoint-præsentation fra aftenen her: FIU Formandsmøde 27.05.2024

 

Fællesskabsmiddag

Aftenen blev afsluttet med en lækker middag og hyggelige samtaler ved bordene i caféen og selskabslokalerne hos Frederiksberg Hallerne.

Tak for en fantastisk aften!

Med venlig hilsen
Frederiksberg Idræt

Se en stemningsvideo fra aftenen her:

Relaterede nyheder