- vi ta'r hånd om idrætten på Frederiksberg

Formandens blog

https://www.frederiksberg.dk/kommunen/nyheder/sportsforum-skal-vaere-hele-frederiksbergs-nye-store-multihalForum – en julegave af de større

Der har længe været rumlet i kulissen med at redefinere ejerskab og funktion på Forum-bygningen. Nu er det så en realitet, at en samlet kommunalbestyrelse står bag og bakker op om ideen, at Forum skal omdannes til en kommunal idrætsfacilitet, kombineret med et mere kommercielt funderet idræts- og kulturtilbud samt en eventuel etablering af et hotel i ”enden” af bygningen, ud mod Rosenørns Alle.

En fremragende ide, som FIU hilser hjertelig velkommen, på vegne af vores mange medlemsforeninger.

Tak til den samlede kommunalbestyrelse for at kunne se visionerne i dette projekt og en ekstra tak til Borgmesteren for vedholdende at have motiveret og skubbet på alle interessenterne i projektet. Og ikke mindst vores store respekt for viljen til at foretage den massive investering, som dette projekt indebærer.

De kommunale idrætsfaciliteter der er planlagt på cirka halvdelen af Forums areal, svarer til godt og vel to fulde håndboldbaner i grundareal samt en del m2 oppe på gallerierne, som det så smukt hedder, på første sal.

Førstesalen bli’r dedikeret til kampsportsforeningerne og der kan umiddelbart etableres fem sale eller dojo’er, som en sådan dedikeret facilitet vel korrekt skal kaldes.

Grundarealet i stuen kan være til allehånde sportsgrene og det er her, at vi skal være både inkluderende og langsigtede i vores tankegang.

Vi ved selvfølgelig godt, at næsten alle foreninger og idrætsgrene mener sig selv som logiske brugere af de nye faciliteter – alene dette tankesæt fortæller lidt om dels behovet, dels om de skuffelser der ganske givet vil opstå undervejs i planlægning og prioritering af de kommende idrætsgrene og dermed brugere.

Blandt andet derfor er det vigtigt at der fra starten af planlægningsfasen etableres en bred brugerinddragelse, således alle gode ideer og relevante overvejelser fra vores mange foreninger, bliver en del af beslutningsgrundlaget for indretning m.v. af de kommende faciliteter.

Det er ingen hemmelighed, at denne principbeslutning fra kommunalbestyrelsens side, fortsat kræver, at kommunen finder den helt rigtige investor/kapitalpartner for at forløse projektet – og der er forsat en del opgaver der kræver afklaring, før en endelig økonomisk plan kan eksekveres.

Men vi glæder os på idrættens vegne over visionen i dette projekt og er glade for, at kommunen har vist os den tillid at inddrage os tidligt i dialogen og tankerne vedr. omdannelsen af Forum. Stor tak for det, Borgmester.

Vi er helt klar til de kommende års samarbejde om at etablere en facilitet, som alle vores omgivelser vil misunde os. Også helt klare i spyttet om både nødvendigheder og herligheder i et sådant stort projekt som dette.

Målet med Forum er naturligvis, at idrætten får en egentlig multihal stillet til rådighed, efter ombygning og nødvendig renovering. Vi skal glæde os, men også have tålmodighed, for tidshorisonten er hverken i dag eller i morgen, men en ibrugtagning slut 2028 eller start 2029.

Der både kan og skal siges mange flere ting om dette banebrydende projekt. Dette er blot et forvarsel om de kommende års mange arbejdstimer der skal lægges og de talrige ideer der skal luftes og løbende inkorporeres i tilblivelsen af det nye Forum.  I kommer alle til at høre meget mere om projektet, efterhånden som enderne forhåbentlig når sammen og i forbindelse med den brugerinddragelse der er så væsentlig i et stort projekt som dette.

Læs også nyheden på Frederiksbergs Kommunes hjemmeside.

Administrationen

På kontoret på Jens Jessens Vej har vi over de seneste måneder skiftet lidt ud blandt vores idrætskonsulenter. Karina og Tine har fundet nye udfordringer, hver af deres gode og naturlige årsager. Held og lykke til jer to med de nye græsgange, hvor jeg tror I vil trives godt.

Vi har arbejdet hurtigt og allerede nu fået de rette afløsere på plads. Christian Hansen, som ny teamleder og Sille Johannsen som ny idrætskonsulent. De har begge solide rødder i idrætten, så afprøv dem endelig, så I kan lære dem at kende – og de selvfølgelig kan lære alle jer at kende. Kig også på FIU’s Facebookside, hvor vi har præsenteret både Christian og Sille.

Formandsmøde

I FIU holder vi traditionelt et formandsmøde i det sene efterår. I år er det naturligt, at vi kobler et lille valgmøde på, så den brede flok af klubformænd og ditto ledere på alle niveauer, kan få lov til at udfordre et stærkt hold af politiske ”idrætstalerør”, hvor alle partier i kommunalbestyrelsen er repræsenteret. Gorm Andersen fra FIU’s bestyrelse vil lede slaget. Vi går gang i umiddelbar forlængelse af formandsmødets mere sædvanlige del, så at sige.

Vi glæder os til at I møder talstærkt op og spørger ind til partiernes visioner på idrætsområdet.

Kommunalvalg 2025

Den 18. november afholdes der kommunalvalg, ikke overraskende, at den stund at det er fire år siden sidste valg.

Allerede i de sene forår indledte FIU en række møder med de enkelte partier, som hver især modtog en indbydelse. Drivkraften hos FIU var, at vi gerne ville tidligt i gang med at drøfte idrættens vilkår, ønsker og ideer med de ansvarlige politikere på vores område.

Vi holdt en række fine møder, hvor FIU’s bestyrelse med delvist skiftende repræsentation deltog og hvor partierne typisk mødte op med to eller tre engagerede idrætspolitikere. I slutningen af hvert møde fik partierne et tilbud fra FIU om et samarbejde om at producere valgvideoer til de sociale medier. Ideen var, at emnerne og optagelserne skulle være af en karakter, hvor både de enkelte partier og FIU kunne bruge materialet til at promovere idrættens område i valgkampen.

Alle partier tog godt imod forslaget og I kan nu ved selvsyn se partierne bruge materialet (med emner de selv har lagt vægt på) i deres branding forud for valget. En god og anderledes ide for begge parter, synes vi selv.

En sidste kommentar

Der har været juleudstilling i Harald Nyborg butikkerne siden sidst i september – måske en smule overgearet, hvis nogen spø’r mig. Til gengæld legitimerer det så fint, at jeg allerede nu kan ønske en god jul til alle dem af jer jeg ikke støder ind i de kommende måneder.

Derfor ønskes I en glædelig jul og et rigtigt godt nytår herfra 😊

Mange hilsner Michael /31. oktober 2025

Relaterede nyheder
I disse dage lægger Frederiksberg Kommune nyt asfalt på vejene omkring Frederiksberghallerne.
Foreninger kan nu søge om faciliteter til feriecamps i påsken og sommerferien 2027.
FIU inviterer til fødselsdagsreception for formanden den 23. oktober kl. 15.
Den nye beach handball-bane giver spændende muligheder for både børn, unge og voksne.

Årets formandsmøde i 2024 er netop blevet afholdt

Mandag d. 27 maj markerede dagen for endnu et vellykket og informativt formandsmøde. Stort tak til alle der deltog, ikke mindst repræsentanterne fra de 58 forskellige idrætsforeninger.

Mødets indhold

Søren, direktøren for FIU, åbnede aftenen med en varm velkomst til en aften fyldt med sportsånd. Derefter blev FIU’s Trænerundersøgelse præsenteret, hvilket satte gang i livlige diskussioner rundt om bordene. Efter dette præsenterede FIU’s administration spændende projekter og rapporter som:

 

Du kan finde de to rapporter, Trænerundersøgelsen og Årsanalysen for aktivitetsoptællinger 2023, i deres fulde udgaver her:

 

Se hele FIU’s PowerPoint-præsentation fra aftenen her: FIU Formandsmøde 27.05.2024

 

Fællesskabsmiddag

Aftenen blev afsluttet med en lækker middag og hyggelige samtaler ved bordene i caféen og selskabslokalerne hos Frederiksberg Hallerne.

Tak for en fantastisk aften!

Med venlig hilsen
Frederiksberg Idræt

Se en stemningsvideo fra aftenen her:

Relaterede nyheder