Idrætsforeningsforløb
Idrætsforeningsforløb – 4 ugers idrætsforløb i børnehaver og evt. vuggestuer
Initiativet – Idrætsforeningsforløb – går ud på at få idrætsforløb ud til daginstitutionerne, for at give børnene mulighed for at prøve og deltage i forskellige idrætter i trygge rammer sammen med deres venner og pædagoger.
Hvert idrætsforløb vil have kompetente instruktører fra de respektive foreninger for at sikre høj faglighed i undervisningen.
Ét forløb vil typisk være 1 times aktivitet om ugen i fire sammenhængende uger. Forløbene kan finde sted enten på institutionens område eller i en idrætsfacilitet.
Læs mere om 4 ugers idrætsforløb i børnehaver med drop down menuen.
Til daginstitutionerne
Formålet med idrætsforløbene er at give børnene en god oplevelse, blandt andet ved at de udvikler sig og bliver bedre til at samarbejde inden for nogle rammer, som den enkelte idræt kan tilbyde.
Et forløb vil typisk være af 1 times varighed om ugen i fire sammenhængende uger.
Et forløb koster 2500 kr. som er halv pris grundet tilskud fra kommunen.
Det er idrætsforeningerne på Frederiksberg, som vil stå for forløbene. Forløbene kan finde sted enten på institutionens område eller i en idrætsfacilitet på Frederiksberg.
Herunder kan I se hvad der forventes af jer i forbindelse med et forløb og hvordan I kan få et forløb.
Hvad er jeres opgave:
- Have en kontaktperson, som FIUs Playmaker kan koordinere et forløb med
- Møde op til tiden og have børnene klar til at modtage idrætsundervisning
- Pædagoger er aktivt med i undervisningen
- Pædagogiske ansvar for børnene under idrætsudøvelsen
- videregive materiale/flyers om idrætsmulighederne til de forældre, som har haft børn med i forløbet. Det kan både være via aula eller fysisk materiale.
Hvad står FIU for:
- Finde idræt/instruktør
- Booke facilitet til forløbet
- Koordineringen af forløbet med både instruktør og institution
- Være til stede første gang og sikre det hele komme godt i gang, herigennem at sikre undervisning af høj kvalitet
- Give institutionen materiale om idrætsmuligheder på Frederiksberg, som kan videreformidles direkte til børn og forældre
Vil din daginstitution gerne være med?
Så kontakt venligst Stinna enten på mail eller telefon – se kontaktinfo nederst på siden eller til højre.
Tl foreningerne
Frederiksberg Kommune har valgt at prioritere ressourcer til øget samarbejde mellem børnehaver i kommunen og idrætsforeningerne på Frederiksberg.
Frederiksberg Idræts playmaker vil fungere som samarbejdspartnere og bindeled mellem institutionen og idrætsforeningen. Playmakeren vil forestå koordinering og planlægning, så foreningerne blot møder op og står for undervisningen.
Formålet er med idrætsforløbene, er at give børnene en god oplevelse, som er med til at udvikle dem og at flere børn melder sig ind i idrætsforeningerne.
Om forløbene:
- Børnene er mellem 2-6 år (forskelligt fra forløb til forløb).
- Et forløb er over fire uger, med en time hver uge.
- Forløbene ligger ofte før kl. 12.
- FIU aflønner med 350kr. pr. gang, så 1.400 kr. pr. forløb til foreningen.
Jeres opgave:
- Have en kontaktperson, som FIU idrætskonsulent kan koordinere et forløb med.
- Inddrage pædagogerne i undervisningen.
- Møde op til tiden de pågældende dage.
- Forberede undervisningen.
Det er ikke sikkert et forløb kan afholdes, der hvor I normalt har jeres træning. Det afhænger af ledige tider på faciliteten og om børnehaven kan komme derhen.
FIU’s opgaver:
- Finde børnehave(r) til forløb med jer.
- Booke facilitet til forløbet.
- Koordineringen af forløbet med både instruktør og institutionen.
- Være til stede første gang og sikre det hele kommer godt i gang samt være til stede den sidste gang og evaluere med instruktøren.
- Udlever materiale til institutionen om jeres forening, som de kan formidle videre om idrætstilbud på Frederiksberg.
Børnehavernes opgaver:
- Have en kontaktperson, som idrætskonsulenten fra FIU kan koordinere et forløb med.
- Møde op til tiden de pågældende dage.
- Have pædagoger med til forløb som deltager aktivt i træningen.
- Dele materiale ud omkring jeres forening.
Vil I gerne stå for forløb?
Så kontakt idrætskonsulent Stinna. I er også velkommen til at række ud for mere information. Se kontaktinformation i bunden af siden eller til højre.
Økonomisk støtte
Kender du et barn eller ung, som har brug for praktisk eller økonomisk støtte til at blive en del af foreningslivet på Frederiksberg, er du velkommen til at kontakte Frederiksberg Kommunes FritidsGuide-koordinatorer. Du kan læse mere her.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en notifikation, når vi har nyheder.
Nyhedsbrevet samler op på de vigtigste nyheder, oplyser om relevante events og fortæller gode foreningshistorier.
Hvis du har en god historie, som du gerne vil have formidlet i vores nyhedsbrev, så kontakt FIUs administration, fiu@fiu-frederiksberg.dk