Idræt på Tværs
Idræt på Tværs 0.5 – Idrætsforløb i SFO’er og fritidsklubber
Siden 2021 har Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Idræt og lokale foreninger samarbejdet og tilbudt 4 ugers idrætsforløb for børn og unge i SFO og fritidsklubber. Vi er glade for at kunne meddele, at indsatsen fortsætter med enkelte ændringer til glæde og gavn for børnene på Frederiksberg. Tak til foreningerne og for støtten fra Frederiksberg Kommune, som er med til at sikre at indsatsen kan fortsætte.
Initiativet – kaldet Idræt på Tværs – går i store træk ud på at tilbyde 4 ugers idrætsforløb til SFO’erne og Klubberne for at give børnene mulighed for at prøve og deltage i forskellige idrætter i trygge rammer sammen med deres klassekammerater. Under forløbene er der udover det faglige fokus også lagt vægt på, at børnene har det sjovt, mens de bevæger sig, og prøver nye idrætter, som de ikke har stiftet bekendtskab med før.
Hvert idrætsforløb vil have kompetente instruktører fra de respektive foreninger for at sikre høj faglighed i undervisningen. Ambitionen er at pædagogerne lader sig inspirere og viderebringer de gode erfaringer fra foreningslivet til dagligdagen i SFO’en eller fritidsklubben samt at børn og forældre bliver bevidste om aktuelle idrætstilbud på Frederiksberg.
Både instruktører og pædagogerne spiller en vigtig rolle for at forløbene bliver en succes. På SFO’erne og fritidsklubberne er der udvalgt en bevægelsesambassadør, som kan hjælpe og støtte instruktøren under hvert idrætsforløb, da det er dem som kender børnene.
Alle SFO’er og fritidsklubber vil have mulighed for at få flere forløb på et skoleår. Èt forløb vil typisk være 1 times aktivitet om ugen i fire sammenhængende uger. Forløbene kan finde sted enten på institutionens område eller i en idrætsfacilitet.
Information til SFOer / klubber
Idræt på tværs 0.5 – Idrætsforløb i SFO’er og Fritidsklubber
Siden 2021 har SFO’er og Fritidsklubber fået tilbudt 4 ugers idrætsforløb for børn og unge. Vi er glade for at kunne meddele, at indsatsen fortsætter med enkelte ændringer, men til stor glæde og gavn for børnene på Frederiksberg. Ændringerne betyder dog, at der vil være én egenbetaling for SFO’erne og Fritidsklubberne på 500 kr. pr. forløb.
Det er ambitionen at tilbyde, hver SFO og Fritidsklub minimum 2 årlige idrætsforløb. Forløbene kan finde sted enten på institutionens område eller i en idrætsfacilitet.
Playmaker vil fungere som samarbejdspartnere og sikre match mellem SFO’er, fritidsklubber og foreninger ligesom tidligere. Playmakerne vil forestå koordinering og planlægning af hvilke idrætter, der kan tilbydes til hver SFO og fritidsklub. Dette afhænger blandt andet af institutionens faciliteter og deres evne til at komme ud af huset og af foreningerne ledighed og mulighed af foreningens instruktører.
Hver SFO og fritidsklub skal have en bevægelsesambassadør, som bliver den primære kontaktperson til playmakeren. Han/hun vil i fællesskab med playmakeren vælge målgruppe, idræt, periode på året og tidspunkt for de specifikke idrætter der ønskes, hvorefter FIU rækker ud til idrætsforeningen og koordinerer mht. instruktør og udstyr. Hvis aktiviteten foregår på institutionens område, er det bevægelsesambassadørens ansvar at booke/reservere denne.
Formålet er, at de fire idrætsforløb skal ramme bredt, dvs. at børnene prøver forskellige idrætter. Dertil fokuserer playmakerne på, at der er mulighed for, at børnene kan få en plads i den respektive idrætsforening – alternativt anden forening med samme idræt – efterfølgende.
Det er vigtigt at pointere, at idrætsforløbene vil blive skaleret til hver SFO og fritidsklubs facilitet af stærkt faglige instruktører, så fx en ketsjersport som tennis eller badminton kan udøves i en sal uden net og baner, og stadig aktivere og engagere alle børn.
Vil din SFO / klub gerne være med?
Så kontakt venligst Sille. Se kontakt information nedenfor.
Økonomisk støtte
Kender du et barn eller ung, som har brug for praktisk eller økonomisk støtte til at blive en del af foreningslivet på Frederiksberg, er du velkommen til at kontakte Frederiksberg Kommunes Fritidsvejledning. Du kan læse mere på Frederiksberg Kommunes hjemmeside på: https://fritidsvejledning.frederiksberg.dk/.
Det er muligt at lave forløb med disse idrætter
- Basket
- Bordtennis
- Dans
- Gymnastik
- eSport
- Floorball
- Fodbold
- Sport Stacking
- Tennis
- Håndbold
- Karate
- Rope Skipping
- Rugby
Information til Idrætsforeningerne
Idræt på Tværs 0.5 – Idrætsforløb i SFOer og klubber
Frederiksberg Kommune har valgt at prioritere nogle ressourcer til at fortsætte samarbejde mellem SFO’erne og fritidsklubberne og lokale foreninger i kommunen. Frederiksberg Idræt har været sparringspartner i processen og vi ser på jeres og børnenes vegne positivt på, at bevægelse i SFO- og fritidsklubregi fortsat bliver prioriteret af kommunen.
Initiativet “Idræt på Tværs 0.5” går i store træk ud på at få idrætsforløb ud til institutionerne, for at give børnene mulighed for at prøve og deltage i forskellige idrætter i trygge rammer. Derudover vil instruktører fra jeres foreninger være i stand til at imødekomme børnenes forskellige evner ved at skalere undervisningen, så alle kan være med og have det sjovt, samtidig med de får bevæget sig.
Om idrætsforløbene
Èt forløb vil typisk være 1 times aktivitet om ugen i fire sammenhængende uger. Forløbene vil oftest finde sted på institutionens tilhørende skole eller i deres egne faciliteter. I enkelte tilfælde kan aktiviteten foregår i en anden idrætsfacilitet. Det er vigtigt, at det er samme instruktør, der er til stede hver gang, da det vil forbedre chancerne for at skabe gode relationer til børnene. Det er en fordel, hvis pågældende instruktør forestår træningen i foreningen, når/hvis I inviterer til prøvetræning, med det formål, at nogle af dem melder sig ind i jeres forening efter forløbet.
Som forening vil dét at lave idrætsforløb i SFO’er og klubber være en god rekrutteringsplatform, hvis I gerne vil øge antallet af medlemmer i målgruppen 0-3 klassetrin eller 4-6 klassetrin. Derudover bidrager I til udvikling af jeres instruktører, og i høj grad også til pædagogernes evner samt til børnenes lyst til at ville og kunne bevæge sig.
Opsummering
- Et forløb er på fire uger af én times varighed hver uge med samme instruktør.
- Forløbene foregår oftest ude på skolernes eller SFO’erne og fritidsklubbernes faciliteter.
- Børnegrupperne er 6-9 år (SFO) hhv. 10-13 år (fritidsklub)
- Forløbene ligger i de tidlige eftermiddagstimer, typisk mellem kl. 14.00 og 16.00
Ansvarsfordeling
Foreningen modtager godtgørelse på op til 2.100 kr. pr. forløb for følgende opgaver:
Foreningen er ansvarlig for:
- Finde instruktører/trænere som er vant til at arbejde med målgruppen og som kan stå for relevant undervisning.
- Sende faktura til FIU efter hvert forløb på instruktørløn, administration mm.
- Foreningen giver FIU informationer om foreningens hold med ledige pladser for målgruppen, som FIU videreformidler til børn, forældre, SFO og fritidsklub efter endt forløb.
- Bistå instruktører/trænere med fysisk tilstedeværelse efter behov. (FIU vil i den nye aftale ikke være til stede som tidligere).
- Aflønning af egne instruktører/trænere inkl. forberedelse- og transporttid. (Det er VIGTIGT, at instruktørerne møder i god tid, så de har tid til at finde faciliteten, gøre aktiviteterne klar i form af udstyr og sikre at den ansvarlige pædagog er klar med børnene.)
- Udfylde spørgeskema til evaluering efter hvert forløb. Evalueringsskemaet kan findes her: Evaluering efter hvert forløb
FIU er ansvarlig for:
- Kontakt til SFO’er og Fritidsklubber, herunder booking af faciliteter, planlægning af dag/tid, koordinering med ansvarlig pædagog
- Bistå med markedsføring efter hvert forløb
- Understøtte foreningerne ved behov
Vil din forening gerne være med?
Så kontakt venligst Sille. Se kontakt information nedenfor.
Sille Johannesen
Idrætskonsulent
60 22 13 67
sille@fiu-frederiksberg.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og få en notifikation, når vi har nyheder.
Nyhedsbrevet samler op på de vigtigste nyheder, oplyser om relevante events og fortæller gode foreningshistorier.
Hvis du har en god historie, som du gerne vil have formidlet i vores nyhedsbrev, så kontakt FIUs administration, fiu@fiu-frederiksberg.dk