FIU’s årlige repræsentantskabsmøde blev traditionen tro afholdt tirsdag den 21. marts 2023 i Frederiksberg hallerne. Det var en god og festlig aften, som indledningsvist startede med en uddeling af 2 x jubilæumsprisen (Bjørnen) og 1 Ærestegnet (Nålen).
Bente Bierng-Sørensen, Jubilæumsprisen / Bjørnen
Formand gennem 18 år eller præcis 15% af foreningens levetid.
Venlig og imødekommende, serviceminded og betænksom – rummelig og altid velforberedt.
Ildsjæl og omdrejningspunkt.
Økonomisk bevidst – bevist.
I øvrigt også formand for KSG’s hovedbestyrelse gennem de seneste 7 år.
Bodytoning, Håndbold, Motionscafe for kvinder, Motion&Volley, Rytmisk motion, Step og Svømning.
Frank Meldgaard, Jubilæumsprisen / Bjørnen
Gymnasiekærlighed til sporten og måske en start i klubben omkring 1985.
Formand og en mand af principper. Frank er meget tro mod sportens “gentlemens” principper og taber hellere end kamp end vinde den
ved unfair spil. Frank er meget tro mod sportens “gentlemens” principper og taber hellere end kamp end vinde den
ved unfair spil.
Ralf Lindahl, Ærestegn / Nålen
Nyt medlem ved foreningens stiftelse – og stadig medlem.
Ingen slinger i valsen omkring deltagelse i sin sportsgren – møder frem hver eneste gang det er
fastlagt træning og er i øvrigt kendt for at være nærmest episk pligtopfyldende.
Ledergerningen i klubben er gået gennem både økonomistyring i flere årtier og nu gennem snart
lige så mange år som leder af foreningen.
Ganske naturligt hædret i 1999 med FIU’s Jubilæumspris
Om formandens beretning
Michael Christiansen, FIUs bestyrelsesformand fremlagde sin mundtlige beretning og fremviste film fra idrætskonsulenternes arbejde med Frivilligprojekt 2022. Du kan se video om projektet på FIUs youtube kanal.
Læs hele den mundlige beretningen i referatet på FIU hjemmeside: Repræsentantskabet – Referater | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk)
Om årsregnskabet
Torben Lorentzen, formand for økonomiudvalget gennemgik FIUs regnskab 2022. Konklusionen er at økonomien er sund og FIU er en veldreven organisation.
Læs hele årsregnskab på FIU hjemmeside: Repræsentantskabsmøde | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk)
Valg af repræsentanter
Der var valg til idrætsudvalget, hvor Lasse Brandt ikke var villig til genvalg, men Thomas Wessel og Anja Andersen stillede op til idrætsudvalget. Da Anja ikke selv havde mulighed for at være til stede, så trådte Christian Vinther op i talerstolen og motiveret repræsentantskabet på vegne af Anja.
Da der var 2 kandidater, så betød det at der skulle stemmes og her var der stemmelighed mellem begge kandidater, hvorefter dirigenten valgte at trække lod mellem kandidaterne og Thomas Wessel blev valgt ind som IU-medlem og Anja Andersen bliver tilknyttet IU, som en ressource person og deltager til alle IU møder. Stort tillykke til Thomas og Anja jeres nye rolle.
Revisor og alle øvrige personer, som var op til valg i de forskellige udvalg, blev genvalgt til deres respektive poster.
Mødet sluttede med en dejlig middag i restauranten. Tak for en hyggelig aften!
Billeder fra hele aften
Links til alle dokumenter
- Årsberetningen og årsregnskab: Repræsentantskabsmøde | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk)
- Referat: Repræsentantskabet – Referater | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk)