Vi har de sidste par måneder haft fornøjelsen af vores to nye medarbejdere Christian og Teis, som vi har opgraderet administrationen med grundet travlhed og igangsætning af nye, spændende projekter. Det er super fedt, og hvis I ikke allerede har mødt dem, så kan I i hvert fald godt glæde jer ?

Christian Jansen er vores nye projektleder på projektet Idræt på Tværs. Han kommer med et solidt fundament støbt i idrættens verden. Han har gennem hele sit liv dyrket sport og har en stor passion for idræt og bevægelse. I 2015 afsluttede han sin bachelor i Global Nutrition & Health, med fokus på bevægelse og indlæringsevne hos børn i løbet af skoledagen.

Efter 6 år i USA, begyndte han den 15. marts 2021 hos FIU som Playmaker og projektleder for tiltaget Idræt på Tværs, med målsætningen om at få mere bevægelse ind i løbet af skoledagen gennem en bred vifte af idrætsforløb i SFOer og klubber. Derudover er han uddannet tennistræner og har undervist alle aldre og niveauer igennem flere år og er tilmed i gang med en uddannelse som førstehjælpsinstruktør gennem Røde Kors.

Christians primære opgaver hos os er:

  • Playmaker for FIU i projektet Idræt på Tværs.
  • Samarbejdspartner og bindeled mellem SFOer og klubber til idrætsforeningerne.
  • Planlægning af hvilke idrætter der kan tilbydes til SFOerne og klubberne.
  • Kontaktperson for bevægelsesambassadørerne.
  • Hjælp til idrætsforeninger ved rekruttering af nye medlemmer efter idrætsforløb.

 

Teis Nielsen vil de fleste af jer nok kunne genkende. Han var hos os i et lille halvt år i starten af 2019. Og nu er vi så heldige, at han har sagt ja til at komme tilbage.

Teis er også solidt fagligt funderet i idrættens verden med en bachelor i idræt (2016) og en kandidatgrad i humanfysiologi (2018). Derudover så har han været udøver, træner, ansat, frivillig og bestyrelsesmedlem i foreninger i over 20 år, hvor størstedelen af tiden har været brugt i badminton- og tennisforeninger.

Teis’ primære opgaver hos os er:

  • Aktivitetsoptællinger
  • Diverse analyse (brugen af faciliteterne, trænerundersøge, foreningsundersøgelse m.m.)
  • Motivu – Prøvetræninger i foreninger
  • Er kontaktperson fra administrationen for følgende idrætter: Badminton, Basketball, Floorball og Volleyball
  • Koordinering og planlægningen af feriecamps
  • Seniormotionsdagen og Spring for livet
  • SkOlympiske lege

 

Vi håber, at I bliver lige så glade for at arbejde sammen med dem, som vi er ?. I kan finde kontaktinformationer på Christian og Teis på vores hjemmeside her: FIU’s Administration