Implementeringen af Frederiksberg Kommunes bookingportal går overordnet set godt. Alle bookinger af foreningers træningstider for den kommende sæson er lagt ind eller bliver lagt ind i denne uge. I må meget gerne tjekke, at alle jeres tildelte tider er korrekte, både i forhold til tidspunkt, men også i forhold til sæsonens varighed. Slutter din forenings sæson i april måned, kan det komme andre foreninger til gode i maj og måske juni.

Hvad kan vi bruge bookingportalen til?
Bookingportalen kan bruges til at få det bedst mulige øjebliksbillede af ledige tider på en given facilitet. Ønsker din forening fx at lave et skole- eller SFO forløb i dagtimerne, kan I via bookingportalen lave en anmodning via Booking à Enkeltbooking. Det er også i bookingportalen, at I kan finde erstatningstid, såfremt din forening oplever aflysninger.

Hvem fra min forening kan bruge bookingportalen?
Hver forening har tilknyttet en overordnet bruger i bookingportalen. Typisk vil det være din forenings Klubrepræsentant, der har modtaget log ind informationerne. Skulle I have overset e-mailen med jeres log ind, kan I altid henvende jer til FIUs administration.

Når I er logget ind med foreningens log ind, kan I oprette andre brugere. Fx alle foreningens trænere, ansvarlige for sociale arrangementer og andre, der med fordel har brug for at anmode om tider til særarrangementer, kampe, møder og lignende.

NB! På nuværende tidspunkt er det kun foreningens Klubrepræsentant, der modtager e-mailkvitteringer på bookinganmodninger, også selv om det fx er en forenings træner, der har anmodet om en tid i et mødelokale. Denne proces arbejder vi naturligvis på at udbedre, sådan at pågældende træner får direkte besked om anmodningen og dernæst om svaret på anmodningen.

Nye sæsonbookinger
Oplever I over sommeren, at jeres forening kan starte et hold op i en ledig tid, skal I anmode om tiden via bookingportalen, Booking à Seriebooking.