Vælg en side

Kære FIU foreninger

FRBDAGE foregår i år fredag den 2. og lørdag den 3. juni 2023.

Hvis din forening ønsker at være med, kan I tilmelde jer frem til den 23. april (læs mere nedenfor).

Om FRBDAGE
FRBDAGE er hele byens fest, hvor kunstnere, foreninger, forretningsdrivende og kulturinstitutioner viser, hvad de har at byde på og rykker ud med aktiviteter på gader, i parker og på pladser eller åbner op for særlige oplevelser og tilbud indendørs.

Hvordan kan min forening deltage?
Der er tradition for at flere FIU foreninger deltager på Familiedagen, som i år foregår lørdag den 3. juni kl. 11-15 i Aksel Møllers Have.

Andre foreninger har valgt at deltage med aktiviteter på Solbjerg Plads, hvor der kan fremvises streetaktiviteter, dans, yoga, parasport og andet, også lørdag den 3. juni

Én forening (indtil videre) har valgt at fejre FRBDAGE sammen med sine lokale sponsorer og samarbejdspartnere, hvor der gøres en fest ud af det med DJ, idræt, en lukket vej, fortæring og højt humør.

Det er egentlig kun jeres fantasi, der sætter grænser for, hvad I kan være med til under FRBDAGE.

Hvordan kan vi høre mere?
Hvis I ønsker at deltage i Familiedagen i Aksel Møllers Have, så kontakt Kristina på 2898 0098 / krbe02@frederiksberg.dk

Hvis I vil være med på Solbjerg Plads eller har brug for sparring og idéer til hvordan jeres forening kan være med, så kontakt Karina på 2237 4229 / karina@fiu-frederiksberg.dk.

Hvis I har spørgsmål generelt til FRBDAGE, så kontakt Heidi på 2898 . 2017 / hede01@frederiksberg.dk

Læs mere om FRBDAGE her:
https://frbdage.frederiksberg.dk/arrangor
https://www.facebook.com/FRBDAGE/

Lidt mere om Familiedagen lørdage den 3. juni
Erfaringen har vist at børnefamilierne med børn primært fra 2-11 år deltager med iver. Vi vil derfor invitere din forening/gruppering til at deltage med familierettede aktiviteter den dag.

Vi kan ikke betale for transport eller give honorar for dagen, men vi lejer en pavillon, bord og stole til jer og giver dermed jer mulighed for at snakke direkte med borgerne på dagen. Konceptet er, at din forening/kulturaktivitet viser, hvad man kan, når man går hos jer og at aktiviteten på FamilieDAG er gratis for børnefamilierne at deltage i. Selve afviklingen pågår kl. 11-15, men I kan gøre klar fra kl. 10.

Drøft gerne dette med dit bagland – og har det interesse, kan du tilmelde din forening via dette link: https://frbdage.frederiksberg.dk/arrangor (Vælg lørdag den 3. juni)

Send gerne denne besked videre i dit bagland, så flest muligt har mulighed for at afgøre, om de vil udbyde en aktivitet.