På strækningen fra Peter Bangs Vej og ned til Rådmand Steins Allé langs togbanen, ligger Kærlighedsstien, som for nylig blev indviet af borgmester Simon Aggesen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Nikolaj Bøgh.

Stien har været igennem en større forvandling, og huser nu forskellige redskaber til træning, nye gadelamper og et nyt grønt udtryk, som samlet set skal gøre strækningen til et mere indbydende og trygt område at færdes i.

Det er områdets lokale skoler, idrætsklubber og plejecentre, som har været med til at udvikle træningsaktiviteterne på stien. Opgraderingen er første del af et langsigtet mål om at udvikle en sammenhængende og grøn motions- og aktivitetsrute rundt om KB Hallen og idrætsanlæggene ved Jens Jessens Vej.

I anledning af at den 550 meter lange Kærlighedssti har fået et løft, inviterer FIU desuden til to træner/leder workshops.

De foregår begge den 14. december og hver workshop er målrettet trænere til hver sin målgruppe.

  • Målgruppe 1 er Teenagere (13-19 år) kl. 16.30-17.30
  • Målgrupper 2 er Voksne (20-50 år) kl. 17.30-18.30

Mikkel Lynge, som er kandidat i Idræt og Sundhed, forestår de to workshops og vil undervise i, hvordan faciliteterne kan anvendes i jeres daglige klubtræning.

Læs den formelle invitation her  og rundsend gerne til jeres forenings instruktører for målgrupperne. Der er max. deltagerantal på 9 personer til dem begge.

(Foto af Frederiksberg Kommune)