Har I ønsker til byggeri, renovering eller modernisering af idrætsfaciliteter på Frederiksberg? I august måned samler vi disse ønsker sammen på det vi kalder facilitetsønskelisten.

FIUs idrætsudvalg vil sortere og prioritere i ønskerne og give dem videre til FIUs bestyrelse, som sammen med Frederiksberg Kommune arbejder med de videre budgetforhandlinger på facilitetsområdet.

Ønskerne samles sammen i de idrætsfaglige udvalg og direkte fra foreninger, som ikke sidder i idrætsfaglige udvalg. I vil modtage en mail fra administrationen vedrørende processen i starten af august.

Af ønsker fra facilitetsønskelisten, der tidligere er blevet opfyldt kan eksempelvis nævnes:

  • Materialeskur i Frederiksberg Idrætspark
  • Ophæng til sandsække i Mariendalshallen
  • Nyt kampsportsgulv i Bülowsvejhallen
  • Bander i Mariendalshallen
  • Tidtagerudstyr i Frederiksberg Idrætspark