Vælg en side

Da vores nuværende kommunikation- og administrationsmedarbejder har valgt at opsige sin stilling, søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at udfolde sine stærke kommunikative og administrative kompetencer i en nøglerolle hos FIU. Kunne det være noget for dig eller en du kender? Så læs med her:

Koordinator, administration & kommunikation

Frederiksberg Idræt (FIU) der er en selvstændig paraplyorganisation for den organiserede idræt på Frederiksberg søger ny medarbejder i en fuldtidsstilling. Er du motiveret – og har du kompetencerne til at varetage en nøglerolle i FIU’s administration, så er denne stilling måske interessant for dig.

Om jobbet
Med reference til FIU’s direktør skal du på selvstændig vis varetage den daglige administrative drift af kontoret samt sikre at FIU’s kommunikation til FIUs forskellige målgrupper løbende plejes og optimeres. Du vil i denne rolle således også stå for at koordinere og styre projekter på tværs af organisation, samt have en bred kontakt ud til FIUs kunder, foreninger og samarbejdspartnere.

Hvilke opgaver skal du løse?
Jobbet som administrations- og kommunikationskoordinator er en ”blæksprutte-funktion”, som kræver både struktur, overblik, ordenssans, evne til at skabe relationer og samarbejde, samt evne til at trives i et mindre team med meget selvstændig varetagelse af varierende arbejdsopgaverne. Der vil være stor variation i opgaverne, som i store træk er:

  • Sikre synlighed på digitale og sociale medier
  • Produktion af 4-6 årlige nyhedsbreve
  • Opdatering og vedligeholdelse af FIUs hjemmeside
  • Kontoradministration
  • Kontrakthåndtering
  • Opfølgning på projektplaner
  • Produktion af mindre marketingmaterialer
  • Mindre grafiske opgaver
  • HR opgaver
  • Koordinering af årlige arrangementer
  • Assistere ledelsen med diverse ad hoc opgaver

FIU’s administrative team består i dag af 7 medarbejdere, og arbejdsstedet er Jens Jessens Vej 16 på Frederiksberg.

Din profil
Du har en uddannelsesmæssig baggrund på minimum bachelorniveau og gerne med vægt på kommunikation – i kombination med relevant erfaring.
Vi forventer, at du har minimum 5 års erfaring fra en administrativ og/eller kommunikationsfunktion samt erfaring med brug af digitale platforme, hvor erfaring med WordPress er en fordel.
Du er bruger af MS Office-pakken og har interesse for og erfaring med at anvende IT til at optimere de daglige arbejdsgange. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at anvende de sociale medier i arbejdsmæssig sammenhæng.
Du skal være dygtig til at skrive dansk, idet vi lægger vægt på at materiale til vores målgrupper holder et højt niveau.
Som person skal du være god til at begå dig på forskellige niveauer i en organisation. Du skal være kvalitetsbevidst, serviceminded og imødekommende og naturligt have lyst til at engagere dig i de forskellige slags opgaver, som varetages i samarbejde med idrætsforeninger.
Du skal kunne trives i et mindre team i det daglige og blive motiveret af at være med til at løfte spændene opgaver med at integrere mange nye idrætsudøvere i løbet af de kommende år.
Derudover lægger vi vægt på, at du har erfaring med og indsigt i de dynamikker der rør sig i idræts- og foreningslivet.

Du tilbydes
En nøglerolle i en veldrevet organisation i en markant og spændende udvikling. Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din baggrund og erfaring.
Der er ansøgningsfrist den 24. oktober 2021, men vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Burchall på sb@fiu-frederiksberg.dk.
Send venligst din ansøgning og dit CV til fiu@fiu-frederiksberg.dk

Hent stillingsannoncen som pdf fil her: Stillingsopslag, koordinator – administration & kommunikation

Om Frederiksberg Idræt (FIU)
FIU er en medlemsorganisation for Frederiksbergs idrætsforeninger. Med +50 idrætsforeninger i ryggen, der samlet repræsenterer over 20.000 medlemmer, arbejder FIU i tæt samarbejde med Frederiksberg kommune og Frederiksbergs idrætsforeninger for kontinuerligt at udvikle, optimere og styrke idrættens vilkår på Frederiksberg og skabe de bedst mulige rammer for idrætsforeningerne og deres brugere. Det tror vi på, giver den bedste grobund for at sikre, at så mange borgere som muligt, får et sundt og aktivt liv med alle de gevinster, som motion og gode sociale foreningsfællesskaber giver.

Udover at varetage Frederiksberg idrætsforeningers interesser, ejer og drifter FIU også en række haller og idrætsanlæg på Frederiksberg, hvorved vi også administrerer tildelingen af tider til idrætsforeningerne.

FIU har et tæt samarbejde med idrætsforeningerne, udmøntet blandt andet via brugergrupper på de enkelte anlæg, samt forskellige idrætsfaglige udvalg.

Det fremtidige mål for FIU og deres 30 faste medarbejdere er fortsat at servicere og udvikle foreningstilbuddene på de enkelte anlæg samt at sikre brede udbud og høje kvalitet af idrætstilbud i samarbejde med både kommunen, foreningerne og eksterne samarbejdspartnere.

I løbet af de kommende år forventes en markant vækst i antallet af idrætsudøvere på Frederiksberg. Det stiller øgede krav til FIU om at optimere og skabe en effektiv drift og administration, samt til foreningens kommunikation med sine målgrupper.