Kære alle,

Rigtig godt nytår. Desværre starter året hvor vi sluttede det foregående.

På gårdsdagens pressemøde blev der fremlagt yderligere stramninger til de allerede gældende restriktioner, der i realiteten er en total nedlukning af alle normale foreningsaktiviteter også på udendørsanlæg. Derfor vil FIU’s udendørsfaciliteter, fodboldbaner, stadion mv. være lukket for almindelige foreningsaktiviteter frem til tidligst den 18. januar.

Eneste undtagelse for denne totale nedlukning, er de hold/atleter, der fortsat er undtaget, efter reglerne om professionel idræt efter kulturministeriets definitioner. Hvis jeres forening har aktiviteter for disse hold/atleter skal I tage fat i den pågældende halinspektør for at lave de nødvendige praktiske aftaler.