OPDATERING
11. marts 2020 kl. 21.35.

Som konsekvens af det pressemøde, der netop er blevet afholdt med vores Statsminister og øvrige myndigheder lukker alle FIUs anlæg med virkning fra imorgen.

Det er en alvorlig situation og vi skal naturligvis også gøre alt hvad vi kan for at mindske smitten i samfundet. Vi har derfor besluttet at al aktivitet standses på vores anlæg og anlæggene lukkes ned til og med søndag den 22. marts. Datoen kan blive forlænget afhængig af situationen. Vi skal nok komme med mere information, når og hvis noget ændres.

11. marts 2020

Vi tager smittefaren af Coronavirussen meget alvorligt, og følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Her kan du se, hvilke tiltag vi har sat i gang på vores anlæg, og hvad du som foreningsmedlem og besøgende bør gøre.

HVAD GØR VI?

  • Vi har øget rengøringsfrekvensen og styrket rutinerne i vores idrætshaller for at sikre, at du har trygge og rene omgivelser at træne og dyrke idræt i.
  • Vi vil rengøre både træningsudstyr og andre flader, som primært er i kontakt med hænder oftere (f.eks. dørhåndtag, sæbedispensere, bookingstationer mm.).
  • Der vil derudover blive placeret håndsprit flere steder rundt omkring i hallerne.
  • Alle ansatte som har været i Coronaudsatte områder, vil være i karantæne i en periode på 14 dage efter hjemkomst, jf. sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

HVAD BØR DU SOM BESØGENDE GØRE?

  • Hvis du føler dig på toppen, vil vi rigtig gerne have besøg af dig! Men husk at være ekstra opmærksom på din hygiejne, som er endnu vigtigere nu.
  • Vask dine hænder og desinficer dem før og efter træning. Husk også at afspritte udstyr i forbindelse med din træning, hvor det er muligt.
  • Begræns den fysiske kontakt: Ingen high fives, kram eller kys. Kun store smil
  • Host og nys i dit ærme, ikke i dine hænder!
  • Bliv hjemme, hvis du føler dig sløj: Oplever du sygdomssymptomer, bør du blive hjemme, indtil du er frisk igen, så du ikke udsætter andre for smittefare. Det gælder også uafhængigt at Coronavirussen.
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så sørg for at holde afstand og bed andre om at tage hensyn.
  • Hvis du for nyligt har rejst i Corona berørte områder, og derfor er i karantæne – frivilligt eller beordret – beder vi dig om at blive hjemme eller undgå at komme i vores idrætshaller i karantæneperiode (ligesom vi gør med vores medarbejdere). Følg sundhedsmyndighedernes anbefalinger her.

Er du ikke tryg ved at tage i idrætshallerne, så har vi fuld forståelse for det, og glæder os til at se dig igen når du er klar til dette.

Hvis du har flere spørgsmål så kontakt den respektive halinspektør eller FIUs administration.