Vi søger to tekniske servicemedarbejdere med ansættelse både i Hermeshallen og Bülowsvejhallen. Hermeshallen består af 3 haller og Bülowsvejhallen består af Store hal og Lille Hal samt forskellige servicefaciliteter.

Jobbet Vi er et team på 4 kolleger, hvor vi i en turnus ordning arbejder både i Hermeshallen og Bülowsvejhallen. I Hermeshallen er der personale på i dagtimerne og i Bülowsvejhallen dækkes hallens åbningstid alle ugens dage (dag, aften og weekend). Vi lægger vægt på, at her er rart at være for vore mange brugere og sætter en ære i at holde vore faciliteter pæne og rene. Brugerne er primært idrætsforeninger og skoler, men der er også eksterne lejere, så aktivitetsniveauet er højt og mangfoldigt. Stillingen byder på ansvars- og arbejdsopgaver som:

  • Daglig rengøring af hallerne, omklædningsrum og serviceområder
  • Servicering af brugere i anlæggets café og opsyn med anlægget på hverdagsaftener og i weekender
  • Gennemførelse af daglige, mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver på anlægget

 Om dig Der kan være mange indfaldsvinkler til stillingen, men du er ikke bange for at tage fat, og vi lægger vægt på, at du er serviceorienteret i din tilgang til opgaverne. Har du teknisk flair vil det være en fordel. Du motiveres af at skabe de optimale rammer for vore brugere, og af at drive et moderne idrætsanlæg i samspil med gode kollegaer. Som person er du:

  • Fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider
  • Serviceminded
  • Stabil og vedholdende, taler og skriver flydende dansk
  • Positiv, loyal og humoristisk
  • Engageret i idræt

Du tilbydes En spændende stilling på levende idrætsanlæg med en bred berøringsflade til idrætsudøvere, brugere og borgere på Frederiksberg. Du arbejder i et tæt team på 4 medarbejdere, og er del af et større team på 28 medarbejdere. Stillingen er fuldtid og der udbetales løn efter gældende overenskomst med FOA. Har du spørgsmål til stillingen  er du velkommen til at kontakte halinspektør Anette Larsen  på telefon 24 62 48 88 eller al@fiu-frederiksberg.dk

Ansøgning Ansøgninger modtages gerne hurtigst muligt, og ansøgning vedlagt CV og evt. relevante bilag skal sendes pr. e-mail til fiu@fiu-frederiksberg.dk, hvor du bedes skrive ”Ansøgning Bülowsvejhallen og Hermeshallen” i emnelinjen. Bemærk at ansøgninger behandles løbende, da det er vores håb, at de nye medarbejdere tiltræder 1. marts eller 1. april 2020.

Om Frederiksberg Idræt (FIU) FIU er en medlemsorganisation for Frederiksbergs idrætsforeninger. Med +50 idrætsforeninger i ryggen, der samlet repræsenterer over 19.000 medlemmer, arbejder FIU i tæt samarbejde med Frederiksberg kommune og Frederiksbergs idrætsforeninger for kontinuerligt at udvikle, optimere og styrke idrættens vilkår på Frederiksberg og skabe de bedst mulige rammer for idrætsforeningerne og deres brugere. Det tror vi på, giver den bedste grobund for at sikre, at så mange borgere som muligt, får et sundt og aktivt liv med alle de gevinster, som motion og gode sociale foreningsfællesskaber giver. Udover at varetage Frederiksberg idrætsforeningers interesser, ejer og drifter FIU også en række haller og idrætsanlæg på Frederiksberg, hvorved vi også administrerer tildelingen af tider til idrætsforeningerne.