LOGIN
SØG FIU > Vis nyhed
Skal din forening være med til FRBDAGE i 2019?
FRBDAGE skaber en ramme om en bred vifte af oplevelser for byens borgere, hvor kultur-, forenings- og forretningsliv går sammen om at præsentere Frederiksbergs mange muligheder.

I 2019 er FRBDAGE i maj måned den 10.-12. maj.

 

Vigtige datoer

18. januar 2019 er der frist for FRBDAGE-ansøgninger til Kultur- og Fritids puljemidler. Her kan I søge om at få betalt eventuelle udgifter til transport af udstyr, leje af udstyr til jeres aktivitet eller andet. Ansøgere kan forvente svar fra Kultur-og Fritidsudvalget i marts måned.  

14. marts 2019 deadline for tilmelding af aktiviteter, som skal med til trykte medier. Tilmelding skalske via dette link.

26. april 2019 deadline for beskrivelse af aktiviteter for kultunaut til digital markedsføring.

Få mere at vide og tilmeld din forening

Vil du gerne vide mere og tilmelde dig, så klik herfor komme til FRBDAGEs hjemmeside. Her får du et overblik over alt det, som er godt at vide som arrangør. Du skal klikke på fanen Tilmelding. Der er deadline for tilmelding d. 14. marts 2019. 

Dagene har lidt forskelligt fokus og du kan vælge at deltage én eller flere dage. Det er mest oplagt som forening at være med lørdag eller søndag.

Fredag den 10. maj - startskuddet til FRBDAGE

Som arrangør er der mulighedfor at byde ind med aktiviteter f.eks. musik, bevægelse og performance på byens pladser eller i parkerne. Byens eventuelle nye pladser og bygninger indvies typisk denne dag.

Lørdag den 11. maj – Idræts-vej fest på Peter Bangs Vej

Idræts-vej festen vil foregå på Peter Bangs Vej – nærmere bestemt den del mellem Jens Jessens Vej/Sønderjyllands Allé og Peter Bangs Vej station. Her kan I vise jeres idræt frem side om side med andre foreninger. Karina fra FIU hjælper gerne med at koordinere de forskellige aktiviteter og er i løbende dialog med Victor Aalund-Olsen, der er Bylivs- & Eventkoordinator ifm. FRBDAGE.

Foreninger, der kan præsentere street-aktiviteter, er helt oplagte til at være med denne dag.

Søndag den 12. maj – Familiedagen

I Lindevangsparken samles børnefamilier i flere generationer. De besøgende oplever, hvad foreninger, virksomheder og organisationer tilbyder af aktiviteter for børn. Der vil være musik og underholdning fra scenen og et stort børneloppemarked, der tiltrækker mange mennesker. Hvis I gerne vil deltage med en aktivitet til Familiedagen, så tilmeld jer denne dag. 

Foreninger, der kan præsentere deres aktivitet på græs, er helt oplagte til at være med denne dag.

Spørgsmål kan rettes til enten:

Karina fra FIU

karina@fiu-frederiksberg.dk

22374229

eller projektleder HasselLouise Löfstedt

halo02@frederiksberg.dk

2898 0133





Mariendals-Hallen
Mariendals-Hallen
Hermes Hallen
Hermes Hallen
Frederiksberg Hallerne
Frederiksberg Hallerne