LOGIN
SØG FIU > Vis nyhed
Stort tillykke til Falcon Basket med de 60 år
Falcon Basket fejrede i weekenden foreningens 60 års jubilæum ved en flot reception for klubbens mange medlemmer.
Falcon Basket udsprang for 60 år siden af Falkonergårdens Gymnasium, men har siden vokset sig stor og stærk, så foreningeni dag med rundt regnet 1000 medlemmer er blevet Danmarks største basketball klub og i 2016-2017 blev de kåret af Danmarks Basketball Forbund som årets klub.

 

Falcon Basket har de seneste år været igennem en imponerende udvikling, hvor de har nedtonet ambitionerne om sportslige topresultater, mod til gengæld at have fokus på ungdoms- og breddebasket med hold for børn helt ned til 2-3 års alderen.

For at udleve denne ambition er Falcon Baskets aktiviteter spredt ud over mere end 10 haller rundt på både skoler og idrætsanlæg på Frederiksberg og Falcon Basket bidrager i høj grad til den aktuelle positive udvikling for foreningsidrætten på Frederiksberg, hvor de særligt går forrest med samarbejder med folkeskoler og SFO’ere.


FIU ønsker Falcon Basket og klubbens mange medlemmer et stort tillykke med 60-års jubilæet.




Mariendals-Hallen
Mariendals-Hallen
Hermes Hallen
Hermes Hallen
Frederiksberg Hallerne
Frederiksberg Hallerne