LOGIN
SØG FIU > Vis nyhed
FIU overtager driften af Hermeshallen
I juni måned solgte Hermes Byggefond Hermeshallen til Frederiksberg Kommune. Og ligesom Frederiksberg Idræts-Union (FIU), administrerer andre af kommunens anlæg, vil FIU også stå for den daglige drift af Hermeshallen.

Aktiviteter i hallen
Hermeshallen huser en stor badmintonhal med 6 baner, hvor der er mulighed for at leje sig ind, enten via sæsonkontrakt, eller på timebasis. Dertil kommer en gymnastikhal, hvor bl.a. gymnastikforeningen ODK i denne sæson vil træne, samt en multihal, hvor Falcon Basket, Frb. Slots Fægteklub, Sportskollektivet og igen ODK vil fylde hallen ud. I den lidt mindre Spejlsal vil bl.a. AOF løbende have kurser henover sæsonen. 

 

Vedligeholdelse og indretning
Hermeshallen er en ældre bygning, og det ses. Siden overtagelsen har FIU haft travlt med lettere renovering og vedligeholdelsesopgaver samt rengøring af bygningen, og det fortsætter lidt endnu. Det er vigtigt for os, at hallen kan imødekomme de nye brugere og idrætsgrene, der flytter ind, så vel som de gamle, og det kræver lidt på indretningsfronten. Vi håber på jeres forståelse i denne periode, og at I vil glæde jer over resultatet, ligesom vi gør.

 

Adgang til hallen
Dertil er FIU i proces med at etablere et adgangssystem med adgangskontrol (brikløsning), da der i perioder ikke vil være bemanding. Indtil systemet er oppe og køre, vil FIU sørge for, at der er bemanding i åbningstiden, så ingen møder op til en låst dør. Når systemet er på plads vil vi melde mere ud om processen omkring udlevering af brikkerne.
 

Mere information
For mere information om Hermeshallen gå til FIUs hjemmeside: www.fiu-frederiksberg.dk eller kontakt Halinspektør Anette Larsen på al@fiu-frederiksberg.dk